Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Daugaard ikke ældre end fra 1633, da den blev oprettet af
tre nedlagte Bondergaarde.
Gaururelgaard var tilforn en Landsby, Gammelby, der ned-
lagdes af Laurits Grubbe, dod 1639, 79 Aar gammel.
Ehtisriansdal, forhen ^undegaard, blev odelagt af Svensken,
og derved gaves Anledning til at lægge Nebeltorpegaard og flere ode
Jorder under Lundegaarden, hvilket skete især 1686.
Baadesgaard blev oprettet i Midten af det 17deAarhundrede
af Hans Mikkelsen, Borgmester i Nakskov, der samlede de tre af
Svensken odelagte Byer: Baadesby, Lattgholm (Lanaholdt?) og
Stroge.
Gottesgabe er oprettet af den nedlagte By Knubleby. Den
tilhørte Kongen 1723, spiltes bort i et Lotteri eg blev 1725 vundet
pæn Nr. 3076 af Major Carl Friederich von Plotz, der lod Byg-
ningen sætte og Gaarden saa kalde.
Rnuthenlund bygt af Grev Adam Christoffer von Knuth,
som, af det Danneuskioldske Gods, 1729 lod nedlægge Landsbyen
Brestorpe og Uleholdtsgaarden, hvorpaa denne ny Herregaard blev
grundet, „de forrige Beboere til lidet Gavn og Glæde."
Høibygaard staaer for c. 166 Tdr. Hartkorn, deraf er de
105 Tdr. 4 Skpr. for Jorder af Hoiby og omgrændsende Byer,
som 1718 blcve nedlagte. *)
Idalund under Grevskabet Hardenberg-Neventlow er vel en ny
Guard; men den horer ikke til dem, der ere fremstaaede ved en for-
andret Deling af Jorderne og attfores derfor paa sit Sted under
det 10de Afsnit.
Efter den Tid man oprettede Herregaarde af nedlagte Bonder-
gaarde, eller forøgede deres Jorder paa de mindre Nabogaardes Be-
kostning, kom en anden, da man udstykkede baade de (tørre og mindre
Gaarde. For en vidtdreven Udstykning af Jorderne er dog Lolland
bleven forskaanet, og der er nu for Tiden ingen Grund til at be-
frygte en betydelig storre Udstykning end den allerede foretagne;
snarere er nu Landmanden igjen tilbokelig til at samle et storre
Areal, ikke just til Hovedgaardene, men til Vondergaardene. — Da
Hr. Kammeraad Ellers velvillige Meddelelse.