Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
58 Daugaard ikke ældre end fra 1633, da den blev oprettet af tre nedlagte Bondergaarde. Gaururelgaard var tilforn en Landsby, Gammelby, der ned- lagdes af Laurits Grubbe, dod 1639, 79 Aar gammel. Ehtisriansdal, forhen ^undegaard, blev odelagt af Svensken, og derved gaves Anledning til at lægge Nebeltorpegaard og flere ode Jorder under Lundegaarden, hvilket skete især 1686. Baadesgaard blev oprettet i Midten af det 17deAarhundrede af Hans Mikkelsen, Borgmester i Nakskov, der samlede de tre af Svensken odelagte Byer: Baadesby, Lattgholm (Lanaholdt?) og Stroge. Gottesgabe er oprettet af den nedlagte By Knubleby. Den tilhørte Kongen 1723, spiltes bort i et Lotteri eg blev 1725 vundet pæn Nr. 3076 af Major Carl Friederich von Plotz, der lod Byg- ningen sætte og Gaarden saa kalde. Rnuthenlund bygt af Grev Adam Christoffer von Knuth, som, af det Danneuskioldske Gods, 1729 lod nedlægge Landsbyen Brestorpe og Uleholdtsgaarden, hvorpaa denne ny Herregaard blev grundet, „de forrige Beboere til lidet Gavn og Glæde." Høibygaard staaer for c. 166 Tdr. Hartkorn, deraf er de 105 Tdr. 4 Skpr. for Jorder af Hoiby og omgrændsende Byer, som 1718 blcve nedlagte. *) Idalund under Grevskabet Hardenberg-Neventlow er vel en ny Guard; men den horer ikke til dem, der ere fremstaaede ved en for- andret Deling af Jorderne og attfores derfor paa sit Sted under det 10de Afsnit. Efter den Tid man oprettede Herregaarde af nedlagte Bonder- gaarde, eller forøgede deres Jorder paa de mindre Nabogaardes Be- kostning, kom en anden, da man udstykkede baade de (tørre og mindre Gaarde. For en vidtdreven Udstykning af Jorderne er dog Lolland bleven forskaanet, og der er nu for Tiden ingen Grund til at be- frygte en betydelig storre Udstykning end den allerede foretagne; snarere er nu Landmanden igjen tilbokelig til at samle et storre Areal, ikke just til Hovedgaardene, men til Vondergaardene. — Da Hr. Kammeraad Ellers velvillige Meddelelse.