Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 70 Hr. Petersen paa Skaloe, Feioe Sogn, driver sine Jorder paa denne Maade: 1. Reen Brak, 2. Hvede, 3. Byg, 4. Rod Klover, afgræsset, 5. Rug, 6. Byg udlagt med 7. Klover til Slæt og 8. Græsning. Strax vestlig for Christianssæde Gods i Sonder Herred see vi den almindeligste Drift var noget forskjellig; thi her var, da Beret- ningen indsendtes i 1823, en Inddeling i 5 Marker almindeligst, hvoraf en Brak- og en Græsmark og tre til Kornafgrøde, hvilket maa være et temmeligt udmattende Sædskifte; dog bor bemærkes, at hvor dette fandt Sted havde Gaarden Græsning paa Saltningerne. „Dyrkningen er meget forstjellig efter Egnens og Jordsmonnets Beskaffenhed. I Almindelighed haves: 1ste Aar Udlæg (Brak), 2det — Hvede og lidt Rug, 3die — 2Erter og lidt Havre, 4d e — Byg med Klover, hvorefter udlægges til Græsning. Hvor der ikke haves Saltninger inddeles derimod Lodderne i 7 å 8 Kobler, og dyrkes sædvanlig saaledes: 2. Udlæg, 3. Hvede og Rug, 4. Byg, 5. TErter og Havre, 6. Byg med Klover, og udlægges derefter til Græsning. „Andre derimod tage en Grode mindre, og bruge da den vistnok bedre Dyrkningsmaade med Bælgfrugter, Vikkehavre o. s. v. til Gront-Foder, og derefter Byg med Klover. Vexeldrift med Brak- frugter bruges ikkun paa enkelte Steder, hvor Jorderne ere noget kose og sandede; Brugerne af de stærke Jorder, som ere almindelige i Herredet, vil have bemærket: at Hveden, som er Hovedsæden,