Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

71 taber sig meget og undertiden mislykkes ganske, naar den ikke lægges efter reen Brak." *) Af efterfolgende oplysende Indberetning fra Hr. Kammerraad Wilhjelm fra samme Egn vil sees, at en vis Drift paa denne Egn endnu ikke er bleven almindelig; men at endnu Nogle holde ved den oprindelige for Udskiftningen. „Jordernes Drist i Herredet er meget forsksellig, tildeels eftersom Beboerne have Engbund eller ikke. Imedens Nogle, der besidde Græsninger, saaledes have Ager- jorden inddeclt i 4 Marker, hvoraf en til Brak, en Vintersæd, en Byg og en med 2Erter og Klover, har den storre Deel sædvanlig 8 til 10 Marker, hvoraf en anvendes til Heelbrak og en til Halv- brak, 2 med Vintersæd, 2 Bygmarker, en med A§rter og Havre og Resten til Kloverslæt og Græsning. Andre have igjen: 1. Heelbrak, 2. Vintersæd, 3. 2Ecter, 4. Byg med Klover, 5. Klover, 6. Byg, 7. Havre udlagt med Klover og Græs. „Driften hos Bonden lader sig saaledes vanskelig bestemme, og han er altid tilboielig til at forandre, hvorhos han vel oftest be- gaaer den Feil, at drive sine Jorder for stærkt. Den stærke, mindre muldrige Jord, i Forening med det nærliggende Seerunderlag, for- anlediger at Jorderne, efter et Par Aars Henliggen med Græs, oftest taber dette og bliver mosgroet; Ploven sættes da igjen i Bevægelse deri for at fremkalde en ny Afgrøde. „Var denne af Naturen gode Jord i bedre Kraft, mere muld- blandet og bedre udgravet, vilde Græsvæxterne sikkert holde sig bedre, og Bonden efter en mindre Udsæd hoste samme Quantum Korn, ligesom Kreaturene staae sig langt bedre. Brakmarken holdes for- trinlig godt, og i faa Henseende spares intet Arbeide; faa Egne kunne vel fremvise den bedre, naar ikke meget vaade Aar forhindrer disse lerede Jorders Behandling. ’) CancellieraaV, Birkedommer Olesen.