Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

75 tage en Deel af den Næring fra Jorden, som Hveden saa hoilig kan behove. „Til varigt Græsleie udlægges Jordene ikke her; thi Lolland er intet Græsland, Bunden for tung, leret og kold." Forinden Udskiftningen og Udflytningen af Gaarde laae der i Lolland store Strækninger til varigt Græsland, som den eneste Sommergræsning for Kreaturene efter den Tids Agerdyrkning; selv i 1822 lyder Iustitsraad Ehrenreichs Meddelelse om, at „foruden de store Overdrevs, flere Byer vare græsningsberettigede til, er senere flere tilkomne ved Skovudfliftninger i Folge Forordningen af 27. September 1815. Nogle ere igjen ved Byernes specielle Udflift- ninger inddeelte til Ploieland, og Gaarde derpaa udflyttede; men mange store Strækninger ligge, endnu i raa Tilstand til Græsning, især til Byerne under Grevskabet Christiansholm, saasom Grænge, Slosserup, Langet, Breininge, Freilev, Taagense, Herritslov og Dster Ulslov under Bremersvold. En Deel af benævnte Byer ere udfliftede, men har beholdt Fælledsgræsningen, hvoraf meget er god Jord." Nu er næsten al den Jord, som er skikket dertil, tagen under Ploug, 'og der viser sig saa megen Tilboielighed til at opdrive Jorden at man, med Undtagelse af de i forrige Afsnit omtalte Overdrev, neppe vil finde Jorder, over hvilke Besidderen har Raa- di'ghed, der ikke ere optagne til Ploieland, hvor dette er mueligt. Men dette kan ikke flee ved en ftor Deel af de Der, der ligge i de to store Fjorder ved Nakskov og især ved Rodbye, og desuden ved det meget flade Iordstrog Saltninger kaldede, langs med disse Fjorder, fordi de hyppig ere underkastede Oversommelse ved Hoivande. Til Unytte henligge imidlertid disse flere Tusinder Tdr. Land ikke, ' hvoraf Rodbye alene har et Tilliggende af over 1000 Tdr.; thi de yde en god og fyndig Græsning, og have, som ovenfor er viist, Indflydelse paa Dyrkningen af Agerlandet.