Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

76 6. SomurerstaldfodrLrrg. Indvendinger derimod. det foregaaende Afsnit om Jordernes Drift vil det allerede være klart at Sommerstaldfodriitg ikke er almindelig paa Lolland, skjondt man af den Omstændighed, at Jordsmonnet ikke er stikket til langt Græsleie, og derfor meget ofte ploies, ffulde antage den for næsten nødvendig for at skaffe tilstrækkelig Sommerfoder til Kreaturene. Dette Savn synes ogsaa at foles af Adskillige, og har bevæget dem til enten at inddele Lodden i flere Marker for derved at erholde nogen mere Græsning, eller at dyrke nogen Havrevikker m. v. til Aftørring eller Staldfodring. Brakmarken, der dog Intet bar, uden de smaa Greesspirer, der ere Faareiles eneste Sommerfode, synes her som andre Steder tjenligst til Avling af disse Fødemidler; men, som vi ovettfor have sect, opgives snart denne Benyttelse af Brak- marken, fordi den efter de Flestes Merling skader den paafolgeitde Hvedeafgrode for meget til at erstattes af det vundne Sommersoder. Skjondt altsaa Foderurter ikke paa deune Maade skaffes tilveie er dog Sommerstaldfodringen i jævn Tiltagende med Heste og Ung- kvæg, Koerne holdes derimod meget sjelden paa Stald om Sommeren. Derfor er det vel at'Beretningerne mere befatte sig med nt fremhæve Jnvendingerne mod Sommerstaldfodring end give tydelig Oplysning om, i hvilken Grad den finder Sted og Fordelene af den i Sær- deleshed for Lolland. En Undtagelse gjor Provst Aofod-Anchers Indberetning herom: „Sommerstaldfodringen har uncrgtelig tiltaget, og ansees til- deels nødvendig i en Provinds som har liden Engbund, intet Græs udeu det kunstige, og kun lidet Tillæg af Jord til Bondergaar- dene; dog er det sjeldent at Malkekoerne sommecstaldfodres, men oftest nogle Heste og Ungkvæg. Klover og Vikkehavre, som gjerne hertil saaes i smaa Jitdelukkec nær Stalden, bruges almindeligt. — Hindringerne: Savnet af velindrettede Stalde."