Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
77 Det er dog ikke paa de seneste Aar, at Staldfodringen tiltager; thi som den skildres i 1841, omtales den allerede i 1822 af Ehrenreich. „Sommerstaldfodringen, siger han, gjoc i Almindelighed ingen Fremgang. Enkelte mere velhavende Bonder fodre nogle Koer og et Par Heste paa Stalden om Sommeren indtil Hosten er endt, med Vikkehavre og Klover. Indvendingerne af Bonder derimod indskrænke sig næsten alle til: „Det kan vi ikke overkomme." Af Andre udenfor Bondestandett ere Indvendingerne mangehaande efter Enhvers Synsmaade; men Hovedindvendingen dreier sig dog næsten altid derhen: 1. Om derved ogsaa opnaaes en hoiere Production; tabes dog i Netto-Provenu ved storre Udgifter. 2. At dertil udfordres en større Driftskapital. 3. At Bygningerne ikke have en dertil passende Indretning. 4. At Melk og Smor ikke bliver saa godt*). 5. At ugunstigt Veir om Foraaret kunde standse Fremvæxten af gront Foder og Mangel deraf opstaae. 6. At Qvæget udsættes for Sygdomme, og at 7. det ikke lader sig forelle ved Hoveriet, der binder til be- stemte, benævnte Arbeider af Bønderne." Fra en ganske anden Side betragter Kammeraad Frideriksen den ringe Fremgang Sommerstaldfodringen har, og som maa forundre Enhver, der lærer Lollikens Tcenksomhed at kjende, seer hvor gjerne han gjor de Forandringer i Driften, han synes kunne betale sig, og anseer Sommerstaldfodring netop i hoi Grad nodveildig paa Lolland paa Grund af den ringe Græsning og den store Kornavl. — „Te af Ehrenreich gjorte Ittdvendinger, siger han, ere ensidige. Hovedindvendingen er, at Lolland er et kornproducerende Land, hvor Indtægterne af Korn med storste Sikkerhed kan tages, og da Driften overalt -er indrettet herefter, afskjæres Leiligheden til at faae Staldfodringsfrugter indlemmet i Sædskiftet.------Forresten er ’•') Dette betragter Forpagter Fibiger som Hovedindvendingen, og dette be- nægter Kammerraad Frideriksen. Saa modsatte ere endnu Meningerne, hos vore dygtigste Landmænd om en Sag, man ffulde mene Erfaringen allerede tilstrækkelig havde afgjort.