Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
78 der vist ingen Provinds, der mere egner sig for Sommerstaldfodring end Lolland: Klover og Vikker voxe frodig og sikkert, uden som i de andre Prvvindser at mislykkes i terre Sommere, og da kunstige Væxter, af Mangel paa Enge og Jordernes Utilboielighed til at frembringe naturlig Græsvæxt, stedse maae tjene til Kreaturenes Næring, burde disse med mere Indsigt og Oeconomie afbenyttes." Som bekjendt ffulde det netop være en af de store Fordele ved Sommerstaldfodringen, at Kornavlen forogedes ved den storre Mængde Gjodffe, der frembragtes, og den hoiere Cultur Jorderne bragtes til ved den omhyggelige Behandling af Staldfodrings-Urterne; men som man seer af Ovenstaaende antager en Landmand, der ingenlunde viser sig som nogen Fjende deraf, at den vilde formindske Korn- avlen; og dette er en saa almindelig antaget Mening paa Lolland, at derom dreie sig næsten alle Indvendingerne. Det vilde altsaa være ufornodent at anfore alle Indberetningernes Ord om denne Sag, vi indskrænke os derfor til det dHrr. Madsen og Dall sige derom. „Sommerstaldfodring bruges i Reglen ikke iblandt Bonderne og heller kun sjelden paa storre Gaarde, og da kun t Forbindelse med Græsning og tildeels Toirkng paa Marken. Det antages meget almindelig, at de ved Staldfodrings-Systemet paa mange Maader forøgede Drifts-Omkostninger ingenlunde erstattes ved en forholdsmæssig hoiere og varig Netto-Jndtægt, ligesom det er en af Flere gjort Erfaringssag, at Vintersæden, der saaes efter Foder- urterne, i den om Sommeren dyrkede Brak giver mindre Straae og især mindre Kjærne, end efter den rene Brak, maaske tildeels en Folge af den uafbrudte, anstrængende Virksomhed, hvori Jorden ved hiint System holdes, der endog neppe nok levner Tid til at foretage den fornodne og saa vigtige Vandafgravning. Foruden endnu flere andre Indvendinger imod dennes Driftsmaade haves ogsaa den, som det forekommer os, velgrundede Frygt for at sættes i Forlegenhed derved, nt de maaske endog med Vanskelighed saaede Staldfodrings-Væxter mislykkes paa disse lerede Jorder i regnfulde og kolde Sommere."