Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
der vist ingen Provinds, der mere egner sig for Sommerstaldfodring
end Lolland: Klover og Vikker voxe frodig og sikkert, uden som i
de andre Prvvindser at mislykkes i terre Sommere, og da kunstige
Væxter, af Mangel paa Enge og Jordernes Utilboielighed til at
frembringe naturlig Græsvæxt, stedse maae tjene til Kreaturenes Næring,
burde disse med mere Indsigt og Oeconomie afbenyttes."
Som bekjendt ffulde det netop være en af de store Fordele ved
Sommerstaldfodringen, at Kornavlen forogedes ved den storre Mængde
Gjodffe, der frembragtes, og den hoiere Cultur Jorderne bragtes til
ved den omhyggelige Behandling af Staldfodrings-Urterne; men som
man seer af Ovenstaaende antager en Landmand, der ingenlunde
viser sig som nogen Fjende deraf, at den vilde formindske Korn-
avlen; og dette er en saa almindelig antaget Mening paa Lolland,
at derom dreie sig næsten alle Indvendingerne. Det vilde altsaa
være ufornodent at anfore alle Indberetningernes Ord om denne
Sag, vi indskrænke os derfor til det dHrr. Madsen og Dall
sige derom.
„Sommerstaldfodring bruges i Reglen ikke iblandt Bonderne
og heller kun sjelden paa storre Gaarde, og da kun t Forbindelse
med Græsning og tildeels Toirkng paa Marken. Det antages
meget almindelig, at de ved Staldfodrings-Systemet paa mange
Maader forøgede Drifts-Omkostninger ingenlunde erstattes ved en
forholdsmæssig hoiere og varig Netto-Jndtægt, ligesom det er en af
Flere gjort Erfaringssag, at Vintersæden, der saaes efter Foder-
urterne, i den om Sommeren dyrkede Brak giver mindre Straae
og især mindre Kjærne, end efter den rene Brak, maaske tildeels
en Folge af den uafbrudte, anstrængende Virksomhed, hvori Jorden
ved hiint System holdes, der endog neppe nok levner Tid til at
foretage den fornodne og saa vigtige Vandafgravning. Foruden
endnu flere andre Indvendinger imod dennes Driftsmaade haves
ogsaa den, som det forekommer os, velgrundede Frygt for at sættes i
Forlegenhed derved, nt de maaske endog med Vanskelighed saaede
Staldfodrings-Væxter mislykkes paa disse lerede Jorder i regnfulde
og kolde Sommere."