Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 7. Gjodrringsrnidler. Gronsvaerens Afbraending. c\3 det Hele taget viser den Lollandske Bonde ikke saa stor Omsorg for at skaffe sig megen Gjodske som den stærke Kornavl ffulde lade formode. Han holder ikke ret meget Kvæg, og dette staldfodres i Almindelighed ikke; derfor er hans Modding temmelig stærk blandet med Halm, der saaledes udgjor Hovedbcstandelen af Gjodffen; tilWre for Lolliken maa dog anføres, at det ikke er almindeligt at han bruger Halmen til at hede sin Bagerovn med, som Skik er endnu mange andre Steder. Dertil kan Grunden maaffe være, ar Skoven er godt forbedt paa Landet og at hans stoerktindhegnede Marker give ham megen Brændsel, det er derfor „kun den aller- fattigste Bonde, der heeder sin Bagerovn ved Halm."*)— Ganske ligegyldig for at formere Gjodningen er Bonden ikke, „den om- hyggelige Bonde forsommer ei at blande alt Affald i Gaarden, samt ofte noget Jord i sin Modding, hvor Vand enten oses op paa hele Møddingen eller ledes ud over Engen, om denne haves i Nærheden. Asken af Veddet sælges eller forbruges i Huset, Asken af Torven kommer i Møddingen."**) Ligeledes benyttes Dpndet, som erholdes ved at rense Parker og Vandinger (Bystjovler); „men da Mange bringe den strax ud paa Jorden og nedploier den umiddelbart derefter, uden at den har Vinteren over, ved at ligge tyndt spredt, tabt sin Sundhed, saa giver den ofte megen Ukrudt af sig." Paa Pederstrup saae Red. et Stykke Jord, der var gjodet med Dynd fra hosliggende So og beplantet med Kaal samme Aar; der viste sig intet Spor af det Ukrudt, som almindelig folger med Dyndet, og man forsikkrede at intet Saadant var bortluget. „At Beboerne nær Stranden fore Tang op, som de, naar den er tor, ) Provst Rofod -Anchers Jndberetning. *’) Samme Sted.