Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

136 Varme (Bade). naar man atter føler sig varm og Trangen dertil er tilstede, at begive sig i Vandet igen. Det kolde Bad har en styrkende Indvirkning paa hele Legemet, forøger Musklernes Spændkraft, styrker Fordøjelsen og virker kraftig paa Ernæringen, be- roligende paa Nervesystemet. Svagelige og blod- fattige Individer, spæde Børn og Oldinge taale ikke kolde Bade; der fordres altid en vis Energi og Mod- standskraft af Legemet til at frembringe de Badet ledsagende gavnlige Virkninger. Et koldt Bad bør ikke tages kort Tid efter et større Maaltid, men helst førend eller 3 til 4 Timer derefter. Kolde Douche- (Regn-, Styrte eller Straale-) Bade staa i deres Virkning omtrent midt imellem en kold Afvaskning og et koldt Bad; de virke desuden pir- rende paa Hudens Nerver og forøgende Kredsløbet i Hudens Haarkarnet. Benyttede strax efter et varmt Bad, ophæve de dettes slappende Virkning og fore- bygge Forkølelse efter Badet. Straaledouchen bør ikke træffe det blottede Hoved. Lunkne Bade passe bedst for Børn og mindre stærke Individer; de virke behagelig afkølende, be- roligende paa Kredsløbet og Nervesystemet og uden nogen stærkere Reaktion efter Badet, hvorfor Frotte- ring af Huden og Bevægelse efter Badet er at an- befale. Opholder man sig for længe i Badet (ikke over 10—15 Minutter), eller hvis man gentager det for ofte, virker det slappende og formindsker Le- gemets Modstandskraft mod Temperaturafvexlinger. Varme Bade bør ikke have en Temperatur over 35° C., da de ved en højere Temperatur virke i høj Grad hidsende. De passe især for ældre, ikke fuldblodige Individer, for Rekonvalescenter og svage- lige, blodfattige Personer med ringe Modstandskraft.