Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

XII Side. gangen. Galdeblæi’en. Galdegangen. Milten. Bug- hinden. Krøset. Fødemidlerne. Planteføde og dyrisk Føde. Glykose. Mavesaft Pepsin. Pep- toner. Stivelsestoffer. Æggehvidestoffer. Fedtstof- fer. Opsugning. Afsondring og Udsondring. Osmose og Dialyse. Krystalloide og kolloide Stoffer. Opsugning (Absorbtion). Genopsugning (Resorbtion). Indre og ydre Afsondringer. Mælkekirtlen. Mælken. Mælkens Sammensætning. Mælkesukker. Fedtstof. Ostestof. Løbe. Mælkens Salte. Galdens Sammensætning og Betydning for Fordøjelsen. Glykogen. Nyrerne. Urinlederne. Urinblæren. Glomeruli. Urinkanaler. Nyrebækkenet. Urinstoffet. Urinsyre. Urinsure Salte. Stofskiftet. Den dy- riske Varme. Assimilationen. Muskelarbejdet. Frie Kræfter. Spændkraft. Nydelsesmidler.......... 24—55. Fjerde Kapitel. Huden. Papiller. Overhud (epi- dermis). Læderhud. Svedkirtler. Haar. Fedtkirtler. Ligtorne.......................................... 56—59. Femte Kapitel. Nervesystemet. Hjernen og Rygmarven. Den hvide og den graa Masse. Nerveceller. Nervetraade. Føleceller og Bevægecel- ler. Følenerver og Bevægenerver. Reflexbe- vægelser. Sansenerver. Det sympathiske Nervesystem. Ganglier. Karnerver. Nervø- sitet................................................ 60—68. 1ste Afsnit. Sundhedsplejen (Hygiejne). Første Kapitel. Vand. Regnvand. Kilde- eller Brøndvand. Søvand. Flod- eller Aavancl. Sump- vand. Havvand. Vandets Egenskaber. Vand- damp. Spændighed. Papiniansk Gryde. Vandets physiologiske Betydning. Vandforbrug. Drikke- vand. Haarclt og blødt Vand. Vandets Foru- rening. Artesiske Brønde. Grundvandsbrønde. Vandets Rensning. Kogning. Destillation. Ke- miske Midler. Filtrering..................... 69—86. Andet Kapitel. Luft. Atmosfærens Højde og Tryk. Luftens Sammensætning og Fugtighedsgrad. Virkningen af Luftens Fugtighed. Hygrometer. Psy- chrometer. Atmometer. Kulsyreholdig Luft. Uren - lighed i Luften. Kuldamp. Lysgas. Luftstøv. Luf-