Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

158 Jordbund (Begravelse). Fordom og overdreven Pietetsfølelse paa dette Om- raade ofte have havt de sørgeligste Følger. Saasnart Døden, efter et sagkyndigt Skøn, er bleven fastslaaet, og under alle Omstændigheder naar Tegnene paa Forraadnelse ere indtraadte, bør Liget snarest mulig fjernes fra de Levende og bringes til et passende Sted: Lighus, Ligkapel eller andet ubeboet, godt ventileret, skyggefuldt og helst frostfrit Sted og henligge der, indtil Begravelsen finder Sted. Efter den forskellige Aarstid bør Tidsmaalet, inden hvilken Begravelsen skal foregaa, bestemmes, dog bør den længste Termin som Regel ikke over- skride en Uge. Efter hvad allerede tidligere er blevet anført om Faren ved Jordsmonets Overmættelse med or- ganiske Affaldstoffer og disses Virkning paa Vandets og Luftens Forurening, vil det være indlysende, at Begravelsespladser og Kirkegaarde kunne blive Arne- steder for Smitstoffers Ophobning og Spreden, hvor- for ogsaa den senere Tids offenlige Sundhedspleje har havt sin særlige Opmærksomhed henvendt paa disse Forhold. Skønt Meningerne om Kirkegaardenes Farlighed eller Ufarlighed endnu gaa meget vidt fra hinanden, kan det dog med Bestemthed udtales, at naarKirke- gaarden opfylder de Fordringer, der i den offenlige Sundhedsplejes Interesse bør stilles, er det ikke af Erfaringen blevet paavist, at nogen Fare for Sundheden er at befrygte ved den hidtil almindelig be- nyttede Begravelsesmaade. Jordsmonets overordenlige Evne til at tilbage- holde organiske Stoffer og afgive dem til Planternes Ernæring, der tidligere er bleven omtalt, spiller en fremragende Rolle ved Ligenes Opløsningsproces og