Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

160 Jordbund (Begravelse). til en ildelugtende voxagtig Masse (Adipocire), der kan holde sig uforandret i lange Tider. 4) Kirkegaardens Jordsmon bør være af en porøs Beskaffenhed.- og altsaa nogen- lunde let gemiemtræiigeligt for Fugtighed og Luft, hvorved Ligenes Opløsning i høj Grad fremmes. Et Jordsmon, bestaaende af grovt Grus og Sand, er meget fordelagtigt. Rent Ler er uigennemtrængeligt for Vand. 5) Gravens Dybde bør være 2 Meter. Er- faringen har lært, at denne Dybde er passende. Er den dybere, kommer man let under Grundvands- spejlet, og er den mindre dyb og Jordsmonet po- røst, vil man kunne spore Liglugt. En betydeligere Dybde hemmer Opløsningsprocessen. 6) Ligkisten bør helst være saa lidet solid som mulig. Det porøse, billige Fyrretræ er let gemiemtræiigeligt for Luft og Fugtighed, hvorved Legemets Opløsning fremmes. 7) Enhver Enkeltgravbør have enLængde af mindst 2 Meter og en Brede af mindst 0.85 Meter, altsaa 1.70 Kvadratmeter. Afstan- den fra den ene Enkeltgrav til den anden, altsaa Sidevæggenes Tykkelse, bør ligeledes være 1.70 Meter. Herved forebygges, at Liggassen fra den ældre Grav trænger igennem Sidevæggen op igennem den friske Gravs løsere Jordsmon. Ethvert enkelt Gravsteds Fladerum bør derfor beregnes til 6.8 Kvadratmeter. Da imidlertid Børnelig behøve et mindre Fladerum, kan man gennemsnitlig antage 4.5 Kvadratmeter for passende. Ifølge de Bestemmelser, der gælde hos os, skal Graven have en Længde af 4 Alen, en Brede af 2 Alen og en Dybde af 3 Alen eller 2 Alen Jord over Kisten. Ved de saakaldte „Liniebegravel- ser“ opkastes en Fællesgrav, hvor Kisterne nedsættes