Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Jordbunden (Begravelse, Ligbrænding). 161 Side om Side, uden noget Mellemrum, og da disse Kister næppe ere en Alen dybe, vil Fællesgraven ifølge Loven kunne have en mindre Dybde. Mod denne Begravelsesmaade vil der fra et hygiejnisk Standpunkt kunne rejses grundede Indvendinger. Tidsfristen, inden hvilken Opløsningsprocessen af Legemets Bløddele er fuldstændig tilendebragt og én ny Begravelses-Turnus i de gamle Grave atter kan tillades, afhænger af saa mange lokale Omstæn- digheder, at ingen fast Regel kan gives herfor. I de forskellige Lande dreje Bestemmelserne sig lierom mellem en Tidsfrist fra 10—20 Aar og derover; hos os 20 Aar. Ligeledes ere Bestemmel- serne om, hvornaar en ældre, nedlagt Kirkegaard kan benyttes til Bebyggelse, meget forskellige. I Preussen forlanges 40 Aar, i Sachsen 30 og i Øster- rig kun 10 Aar. Som en Følge af de Ulemper og Farer for Sund- heden — og vel tildels ogsaa begrundet i Kostbar- heden af det Terrain, der benyttes ti] Begravelses- plads i folkerige Stæder — er i den senere Tid Ligbrændingen baade bleven foreslaaet og anvendt som Stedfortræder for Begravelsen. Fra et hygiejnisk Standpunkt kan Ligbrændingen kun an- befales, og den eneste Fordring, der i Sundheds- plejens Interesse maa stilles til denne, er, at den foretages paa den mest formaalstjenlige Maade. Hovedfordringen til et Ligbrændingsapparat (Crema- torium) er, at det i den kortest mulige Tid formaar fuldstændig at forbrænde Liget. Hertil udfordres en overordenlig betydelig Hedegrad og en meget be- tydelig Tilførsel af Luft. Den Siemenske Generativ-Ovn fyldestgør vel disse Fordringer, men dens Anvendelse er meget kostbar. Hvidglødheden frembringes ved at fyre Sundhedslære. ..