Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

- 163 Sjette Kapitel. Næringsmidler. Under Afsnittet Ernæringen (S. 24 ff.) er det blevet paavist, hvad der kan betragtes som Nærings- midler, disses Sammensætning og den hele Proces, de undergaa, førend de kunne optages i Organ ismen og erstatte de Tab, som denne lider igerm arn Livspro- cessen. Denne Erstatningsevne, forskellig i de for- skellige Emæringsstoffer, finder sit Udtryk i det, der kaldes Fødemidlernes Næringsværdi og har selv- følgelig sin store hygiejniske og tillige økonomiske Betydning. Dette Emne har derfor i den senere Tid været Genstand for Physiologers og Hygiejnikeres om- fattende Undersøgelser. Et Næringsmiddels Værdi afhænger ikke alene af Mængden af de i det indeholdte Næringsstoffer, men ogsaa af, hvormeget deraf bliver fordøjet og optaget i Kredsløbet (resorberet). Mængden af Ernæringsstoffer, der maa tilføres igennem Føden, bestemmes fortrinsvis af Størrelsen af det Tab, der skal erstattes. Trangen til Næring stiger og falder i • det Hele taget med Mængden af Legemets Udskillelsesprodukter. Forbrugen af Lege- mets Materiale er afhængig af Forbrugen af mekanisk Kraft og Varmetabets Størrelse. Jo kraftigere Organismen arbejder, jo mere Varme den taber, desto rigeligere maa den ernæres. Sammensætningen af den Føde, der skal indføres, maa staa i Forhold til og rette sig efter Sammen- sætningen af dé Udskillelsesprodukter, som Arbejdet 11*