Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

164 Næringsmidler (Næringsværdi). nærmest medfører, naar Ernæringen skal siges at være hensigts varende. Man kan heraf slutte, hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, det er forud at skulle bestemme den for hver Enkelt passende og tilstrækkelige Føde- mængde. Aandelig og legemlig Virksomhed, Klima, Alder, Legemsstørrelse, endvidere Fødens Beskaffen- hed og det paagældende Individs Fordøjelsesevne have den største Indflydelse ved denne Bestemmelse. Som Norm for den daglige Fødemængde for en Voxen, der har et jevnt Arbejde, angiver Panum: 120 Gram Æggehvidestof, 60 Gram Fedt og 500 Gram Kulhydrat (Melstoffer). Ved strængt Arbejde bør Mængden af Æggehvidestof og Fedt, men ikke Kulhydratet forøges. Omskrevet til almindelig Føde forlanger Voit for en Mand, med strængt Arbejde: 750 Gram Brød, 500 Gram Kød, 67 Gram Fedt og 150 Gram Grønsager. Da de Fødemidler, hvis Næringsværdi væsenlig betinges af Æggehvide-(Protein-)stoffer, baade have en langt større Næringsværdi end Kulhydraterne (Melstofferne) og desuden forekomme mindre hyppig i Naturen end disse (man antager som 1—5), have de ogsaa en langt højere Salgsværdi, der ligeledes kan ansættes til omtr. 5 til 1. Hvad Fedtstofferne angaar, som ogsaa fore- komme sjældnere end Melstofferne, have de ingen- lunde den Næringsværdi som Æggehvidestofferne og kunne desuden erstattes af Kulhydrater, da det ene Stof kan omsættes til det andet. I Næringsværdi kan Fedtstoffet ansættes 3 Gange større end Kulhy- dratet, hvilket ogsaa svarer omtrent til Markedsprisen. Pengeværdien af de tre vigtigste Ernæringsstof- fer : Kulhydrater, Fedt og Æggehvide, vil herefter for- holde sig som 1:3:5 og (med Undtagelse af Grønsager og Frugt) i samme Forhold svare til deres Næringsværdi.