Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Næringsmidler (Indhold af Næringsstof.) 167 Næring end disse og helst let fordøjelige og blandede med Nydelsesmidler („Vin er Alderdommens Mælk“). Fordeling af Maaltiderne. Den menneske- lige Fordøjelsesevne fordrer, at Maaltiderne indtages med længere Mellemrum til to eller tre forskellige Tider paa Dagen; baade for hyppige og for store Maaltider svække og besvære Fordøjelsen. Naar Føden indtages med passende, 4—6 Timers Mellemrum og i ikke for stor Mængde, foregaar Fordøjelsen baade mere ligelig og fuldstændigere. Maaden at spise paa har ogsaa sin Betydning for en formaalstjenlig Ernæring. En passende Tid til Maaltidet, fødemidlernes Sønderdeling i Munden og Blanding med dens Væsker ere allerede tidligere bievne anførte som Betingelser for deres Omdannelse og Fordøjeliglied; den Maade, livorpaa Anretningen finder Sted, og den Sindsstemning, hvorunder Maal- tidet nydes, spille ligeledes en Rolle ved den Lethed, hvormed det fordøjes. Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over de vigtigste Fødemidlers Indhold af egenlige Nærings- stoffer i %. ’) Vand. Æggehvide. Fedt. Kulhydrat. Oxekød 72,2 20,9 5,2 — Kalvekød af en fed Kalv 72,2 18,9 7,4 — Fedtvæv (Flæsk) 3,7 1,7 94,5 — 14,1 10,9 Mælk 87,1 4,1 3,9 4,2 Smør 7,0 0,9 92,1 — Mager Ost 40,0 43,0 7,0 — Hvedemel 12,6 11,8 — 73,6 Ris 13,5 7,5 — 78,1 Hvedebrød 28,6 9,6 — 60,1 Rugbrød (usigtet) 46 5,3 — 44.0 Ærter 14,3 22.5 — 58,2 Gulerødder 85,0 1,5 — 12,3 Kartofler 75,0 2,0 — 21,8 ’) De angivne Talstørrelser ere Middeltal; de afvige mere eller mindre hos de forskellige Forfattere, en naturlig