Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

166 Næringsmidler (Afvexling, Form). Foranstaaende Tabel giver Oplysning om disse For- hold x). For at nævne et Exempel kan anføres, at der- som vi udelukkende vilde leve af magert Kød, maatte vi daglig fortære 2000 Gram, fordi vi kun derved var i Stand til at dække det for Dagen gen- nemsnitlige Tab af Kulstof. Men da 2000 Gram Kød indeholder 88 Gram Kvælstof, men vi deraf kun for- bruge 18 Gram daglig, er det indlysende, at vi have fortæret 70 Gram mere end nødvendig. Omvendt forholder det sig med de paa Kvælstof fattige Føde- midler. Vilde man saaledes ernære sig af Rugbrød alene, maatte man deraf nyde 1430 Gram daglig, som i høj Grad vilde besvære Fordøjelsen. Afvexling af Fødemidler er en aldeles nød- vendig Betingelse for en god Ernæring, uden hvilken enhver Næring tilsidst taber sin Tiltrækning og der- ved en stor Del af sin Næringsværdi; Føden bliver, hvad man kalder uapetitlig. Med Hensyn til den Form (Tillavning) hvor- under Føden nydes, kan man som Regel antage, at jo mindre den Masse er, som Næringsstoffet ind- tager, jo mere ensformig dets Formbestanddele ere blandede, jo mere passende dets Fordøjelighed er til Fordøjelsesevnen og til Individets Smag, desto mindre er ogsaa det Arbejde, som Organismen behøver til at bearbejde, omforme og optage det. I Almindelighed, tagne, ere Fødemidler af Dyre- riget lettere fordøjelige end Planterigets; friske for- døjes lettere end konserverede (saltede, røgede o. s. v.), kogte lettere end raa. Børn fordre forholdsvis mere Næring og flere Maaltider end Voxne, Gamle mindre *) Summen af Næringsværdi-Enheder i 1 Kilogram faas ved at multiplicere Protéinmængden med 5, Fedtmængden med 3 og Kulhydratmængden med 1, og addere; Stofmæng- derne udtrykkes i Gram.