Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Smitsomme Sygdomme og Mikroorganismer. 231 vendige i Vand opløste mineralske Bestanddele fra Jordbunden. Svampene ere derimod uskikkede til paa denne Maade at kunne ernæres, de fordre dertil en allerede færdigdannet or- ganisk Substans for at kunne trives. De leve dels paa andre levende Organismers Bekostning, og ere da sande Snyltere, dels ernære de sig af døde organiske Bestanddele og kaldes da Raadplanter (Saprophyter). Man inddeler Svampene, ved hvilke de forskellige Sønderclelingsprocesser foranlediges, i tre naturlige Grupper: Skimmelsvampe, Gærsvampe og Forrå adnels essvamp e (Spaltesvampe). Skimmelsvampene udvikles, ligesom andre Kryptogamer1), af Sporer, der hos dem dannes i en forbavsende Mængde. Sporer ere én- eller faa- cellede Legemer, hvilende Formeringsorganer, der udmærke sig ved deres Lidenhed (Viooo Milli- meter tykke og to til tre Gange saa lange). Sporerne spire, naar de træffe gunstige Betingelser, og udvikle et Slags Fletværk, der bestaar af utallige For- greninger af fine Rør eller Traade (Mycelium). Dette Mycelium kan, uden Befrugtning, danne Formerelses- celler, der atter formaa at danne nyt Mycelium. Men der dannes ogsaa Kønsorganer af Myceliet, mandlige og kvindelige, hvoraf ved Befrugtning udvikles Sporer, der atter igen danne nye Generationer. (Den under Navn af Trøske (Aphtæ) saa hyp- pig forekommende Sygdom i Mundens og Svælgets Slimhinde, især hos spæde Børn, er en egen Art af Skimmelsvampe. Den forebygges kun ved den yderste Grad af Renlighed, der især er nødvendig hos Børn, der blive kunstig opammede.) ’) Blomsterløse Planter.