Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

256 Smitstoffernes Natur og Udbredelse (Miltbrand). kunne beholde deres Spireevne aarevis og udholde den stærkeste Vinterkulde. Bacillen selv kan ikke leve uden Ilt (er aérob) og dør hurtig ved Ind- tørring. Den kan taale stærk Kulde, men ikke udvikle sig i en Temperatur over 42° ’). Mennesket kan faa Miltbrand ved Smitte fra miltbrandsyge Dyr. Smitten optages hos M e n n e s k e t i Reglen igennem Huden, hvor denne paa et eller andet Sted er blottet for sin Overhud eller paa anden Maade beskadiget. Ogsaa et Stik af Insekter, der ere Bærere af Miltbrandgifteii, kan overføre denne fra Dyret til Mennesket. Nydelsen af Kød af miltbrandsyge Dyr kan for- anledige meget alvorlige Sygdomstilfælde. Miltbrand er en meget dødelig Sygdom, der paa mange Steder anretter store Ødelæggelser især blandt Faarene. Den er meget smitsom og kan overføres baade direkte og ved Genstande, der have optaget Smitstoffet. Kadavere af miltbrandsyge Dyr, der nedgraves, kunne i aarevis, igennem Miltbrandsporerne, bevare Smitteevnen. Pasteur har fundet Miltbrandsporer i Regnorme og er derved igennem en Række for- skellige Undersøgelser kommen til den Slutning, at disse kunne bringe dem til Jordoverfladen, hvorfra de atter optages af de græssende Dyr. Af det anførte ville de forebyggende Forholds- regler mod Sygdommens Udbredelse og Overførelse paa Mennesket let kunne udledes og de samme Midler, som anvendes mod Snivesygdommen i forebyggende Øjemed, bør anvendes mod denne Sygdom. ') Herom hersker dog Tvivl blandt Bakteriologerne.