Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Smitstoffers Natur og Udbredelse (Snive). 257 Snive (Malleus humidus) forekommer hyppigst hos Hesteslægten (Hest, Æsel, Muldyr), men kan overføres paa andre Dyr og Mennesket. Den er en smitsom Sygdom, der kan forplantes saavel direkte, fra et sygt Dyr til et sundt, som ved Genstande, der ere Smittebærere. Smitten sker paa direkte Maade igennem det syge Dyrs Aande eller ved, at Snivematerie kommer i Berørelse med Næsens Slimhinde eller et beskadiget Parti af Huden. Smitstoffet udbreder sig igennem Saftbanerne til hele Legemet, og Kødet (Musklerne) bliver lige- ledes befængt med Smitstoffet. Ogsaa for Snivesygdommen har man i den nyeste Tid paavist, at en for denne Sygdom ejen- dommelig Bakterie er den egenlige Smittebærer. Snivesygdommen er udbredt over alle Klimaer, hvor Hesten forekommer. Som anført, kan den overføres paa Mennesket, °g optræder da som en meget farlig, og især ved akut Forløb, dødelig Sygdom. Foruden ad de an- førte Veje kan Smitstoffet ogsaa paaføres ved dets Anbringelse paa Læberne og Øjets Bindehinde. Sygdommen har enten et meget kronisk (lang- varigt) eller akut Forløb og ender næsten altid dødelig. Da Snivens store Smitsomhed og Farlighed er en Kendsgerning, bør ethvert med Snive beheftet Dyr strax nedslagtes , de mistænkelige Dyr isoleres, den øvrige Hestebestand sættes under Veterinær- politiets Opsyn og en grundig Desinfektion iværk- sættes. Kadavere af snivesyge Dyr bør uden Ophold uskadeliggøres enten ved Opbrænding eller Nedgrav- Suudhedslære. 17