Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Physiologiske Forhold. 275 Hjemedeles indbyrdes Forhold forandres betydelig under Væxten, ja enkelte Organer som Thymus- kirtlen (Brislen), der hos Barnet er forholdsvis ret betydelig udviklet, forsvinder næsten fuldstændig senere. Først omtrent ved otte Aars Alderen kan man regne, at de fleste Organer som Hjernen, Lun- ger o. s. v. have naat den relative Udvikling, som de have hos den Voxne. Nyere Undersøgelser have dog vist, at Hjertet og de store Kar forholds- vis voxe stærkt og særlig udvikle sig kort før og i selve Pubertetsaarene (12—16 Aars Alderen). Da Barnet ikke alene skal vedligeholde sit Legeme, men dette ogsaa skal voxe, og Stofskiftet i alle Retninger er livligere, maa Barnet, navnlig jo yngre det er, have forholdsvis rigelig, let for- døjelig Næring og noget hyppigere Maal- tider end den. Voxne. Ligeledes trænger Barnet til megen Søvn, ind- til 7 Aars Alderen maa 11 — 12 Timers Søvn anses for nødvendig. De betydeligste Sygdomme, der true Barnet i de tidligste Aar, ere de, der bero paa mangelfuld Ernæring og ufuldstændigt Stofskifte, saaledes T arm- katar rh og kroniske Ernærings sygdomme som Rhachitis og Kirtelsyge med alle deres for- skellige Former og lokale Fremtoninger. Disse kunne navnlig antage farlige ondartede Former, hvor der er medfødte sygelige Anlæg eller Barnet lever under slette ydre hygiejniske Vilkaar. Ogsaa Lidelser af Nervesystemet ere hyppige hos spæde Børn. Barnets aandelige Udvikling gaar ganske langsomt og jævnt for sig, navnlig fra den Tid Bar- net kan tale og udtrykke sine Ønsker og Villie, saa- fremt det faar Lov til at udvikle sig naturlig; men hos svagt begavede, særlig hos nervøse Børn kan den 18*