Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Epidemiske Sygdomme. 303 mulig at hindre Smittens Udbredelse, særlig til de yngre Børn. Men Smitten kan ogsaa udbredes paa anden Maade end ved de syge Børn selv; de Genstande, der have været i Berøring med Syge, saaledes Klæder, Sengklæder, Legetøj o. s. v., kunne være smitte- førende; det samme gælder om Personer, der have plejet eller været sammen med de syge, ogsaa om de selv vedblive at være raske. Foruden den umiddelbare Fare ved disse Syg- domme, der meget afhænger af den enkelte Epidemis Karakter, er det ingenlunde sjældent, at de give Anledning til Følgesygdomme, der kunne blive meget langvarige og alvorlige; saaledes efterfølges Skar- lagensfeberen ofte af Nyresygdomme og kroniske Ørebetændelser, Mæslinger af kroniske Brysttil- fælde, Difteritis af Lamheder o. s. v. Det er der- for nødvendigt, at der baade fra offenlig og privat Side gøres alt for saa meget som mulig at hindre og indskrænke disse Sygdommes Udbredelse og særlig, at det enkelte syge Barn strax og fuld- stændig isoleres fra sine Kammerater eller sunde Søskende. Paa en Tid, hvor en smitsom Sygdom hersker, maa man derfor undgaa alt Samkvem saavel med de syge selv som med de smittede Hjem, og i det Hus, hvor Sygdommen har været, maa en fuld- stændig og omhyggelig Desinfection foretages. Naar et Barn, der gaar i Skole, bliver sygt af en smitsom Sygdom, maa Skolen underrettes derom, og det maa ikke tillades noget Barn at besøge Skolen (om det ogsaa selv er raskt), saalænge der er smitsom Syg- dom i Hjemmet, med mindre den syge paa aldeles betryggende Maade kan holdes fuldstændig isoleret fra de sunde Børn.