Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
302 Epidemiske Sygdomme. for at blive færdige. Det er derfor en fuldt beret- tiget Fordring, at der gives Børnene tilstrækkelig lang Tid til at holde deres Frokostmaaltid. Meget heldigt er det, naar Børnene om Morgenen kunne faa et kraftig nærende Maaltid med Kød, Æg eller lignende, inden de gaa paa Skolen. Det meget Smørrebrød, som vi danske nyde i saa stor Mængde, er tungtfordøjeligt og forholdsvis lidet nærende. — Medens alle de hidtil nævnte Sygdomme ere af en kronisk Natur og ved deres langvarige Indvirk- ning faa stor Betydning for Børnenes hele alminde- lige Udvikling, er der en anden Klasse Sygdomme, der netop have en akut Karakter og som navnlig hjemsøge Barnealderen. Hertil høre alle de saa- kaldte epidemiske Børnesygdomme som Mæs- linger, Skarlagensfeber, Kopper, Kighoste, Faaresyge, Difteritis o. s. v. Disse Sygdomme ere alle meget smitsomme og udbredes kun ved Smitte, de vinde derfor stor Ud- bredelse overalt, hvor mange Børn komme sammen, saaledes som Tilfældet er i Skolerne. Smittede af Skole- eller Legekammerater, bringe saa Børnene Sygdommen til Hjemmene til de Søskende, der ere hjemme, og paa denne Maade spredes Sygdommen over store Strækninger. At det navnlig er Børn, der angribes af disse Sygdomme, beror paa, at samme Individ kun sjældent faar Sygdommen, mere end én Gang; den, der har overstaaet den i Barnealderen, faar den kun meget sjældent igen som voxen, dog gælder dette ikke om Difteritis. Jo yngre Børnene ere, desto farligere ere som Regel disse Sygdomme for dem, og det bliver derfor en vigtig Opgave saa længe og saa meget som