Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

314 Anden Periode (Klædedragt). særlig kirtelsvage Børn, og med tilbørlig Forsigtighed kunne de allerede bringes i Anvendelse hos Børn paa et Par Aar. Børnene maa saa meget, som Omstændighederne paa nogen Maade tillade, komme ud i frisk Luft, og dér have Lov til at lege og røre sig; kun naar Vejret om Vinteren er meget slet, eller Kulden er meget stærk, er det nødvendigt at holde Børnene inde. Deres Klædedragt bør være varm; i vort Klima med dets skiftende Karakter er en let Uldtrøje nær- mest Legemet nødvendig; om Vinteren og naar det er koldt maa Børnene have et godt, varmt Over- stykke, naar de skulle ud: men det er fuldstændig urigtigt at pakke Børn altfor stærkt ind, at stoppe dem ud med Tørklæder og Trøjer, saa de komme til at ligne smaa Byldter Tøj, saa at de ikke kunne røre sig. Stofskiftet hos Børn er meget liv- ligt; faa de Lov til at løbe og springe om, som deres Natur er, holde de sig let varme; ved at pakke dem stærkt ind formindsker man deres frie Bevægelser, hindrer dem saaledes i at holde sig selv varme og gør dem mere forfrosne og kuldskære, end naar de have mindre Tøj paa. Det er derfor en fuldstændig misforstaaet Omhu af mange Mødre, naar de i deres overdrevne Ængstelse for Forkølelse ikke alene pakke deres Børn ind om Vinteren, men ogsaa gøre det, naar det er varmt; det er saaledes ikke sjældent endog paa varme Sommerdage at se Børn med Over- frakke eller Overtøj badede i Sved ved de mindste Bevægelser og derved netop mere udsatte for de Forkølelser, man saa ængstelig søger at undgaa. Den modsatte Yderlighed træffer man ogsaa, men sjældnere hos os, hyppigere i England, at Børn gaa tyndt klædt eller med bare nøgne Knæ endog helt op ad Laarene selv om Vinteren i stærk Kulde.