Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

332 Skolealderen (Tobaksrøgning). Børnene og cle unge Mennesker faa Lov til stadig at deltage i Baller, Selskaber og alle de Forlystelser, som de større Byer i saa rigt Maal tilbyde, blive de hurtigt blaserede, livslede, tabe deres Lyst til Arbejde og falde let for de Fristelser, som et saa- dant uregelmæssigt Liv medfører, ligsom ogsaa deres legemlige Sundhed og Kraft undergraves. Det er en meget almindelig Uvane, at Drenge og nu maaske heller ikke saa ganske sjældent Piger, allerede i meget ung Alder begynde at røge Tobak. Tobakken er, som bekendt, en stærk Gift, der virker ind paa Nervesystemet og her kan fremkalde meget betydelige og alvorlige Forgiftningstilfælde med Slap- hed. af hele Legemet, Skælven, Svækkelse af Hu- kommelsen og de aandelige Evner. Lettere For- giftningstilfælde ere, som bekendt, meget hyppige blandt dem, der begynde at røge; men ogsaa alvorligere Tilfælde ere ingenlunde sjældne selv hos dem, der ere nogenledes vante dertil, især da mange unge Mennesker have stor Tilbøjelighed til i høj Grad at overdrive denne Nydelse. Men selv om betyde- ligere Tilfælde ikke indtræde, er Opholdet i Værelser, der ere stærkt opfyldte med Tobaksrøg, navnlig hvis man sover i et saadant Værelse, meget fordærveligt og giver ofte Anledning til Hovedpine, til en Slaphed og et Ildebefindende, hvis Aarsag den Paagældende sædvanlig søger alle andre Steder, end hvor den virkelig findes. Unge Drenge bør det derfor bestemt forbydes at røge Tobak, og hos ældre, hvor man ikke med Sikkerhed kan vente, at et Paabud om Total- afholdenhed vil blive overholdt, maa Tilladelsen være afhængig af en meget moderat Nydelse under stadig Kontrol; det maa aldrig tillades nogen at sove i et Værelse, før al Tobaksrøgen er luftet ud. i o