Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

362 Undervisningshygiejne (Arbejdstiden). absolut Sikkerhed afgøre. At Arbejdstiden maa af- passes efter Barnets Alder og aaudelige Udvikling^ er en Selvfølge; men mange rent individuelle Forhold komme her desuden ofte til at spille en betydelig Rolle, saaledes at et Barn ikke kan taale at arbejde saalænge, som dets Jevnaldrende kunne det uden synligt Be- svær. Men foruden den Tid, der medgaar til Ar- bejdet, har ogsaa dettes Art og Natur, særlig de Fordringer, det stiller til Hukommelsen, selvfølgelig en væsenlig Betydning. Det er naturligvis særlig i de højere Skoler, at Spørgsmaalet om Arbejdstiden faar saa stor Interesse. Det er dog Tilfældet ikke alene her, men navnlig fra England er det stærkt fremhævet, at ogsaa i Almueskolerne kan den forholdsvis ringe Arbejdstid i ikke faa Tilfælde have en uheldig Virk- ning paa Børnene og aandelig trætte dem mere, end man skulde tro, idet mange af Børnene ere saa slet nærede (adskillige synes dér at møde paa Skolen uden at have faaet Mad om Morgenen), at deres Hjerne ligefrem er ude af Stand til at udføre selv et ringe aandeligt Arbejde. Før det 6.—7. Aar ere alle Pædagoger og Hygi- ejnikere enige om, at Barnet ikke bør komme i Skolen, thi før kan en egenlig Undervisning ikke begyndes med Nytte. Børn, hvis Udvikling er fore- gaaet langsommere end almindelig eller som ere sygelige, bør vente endnu i det mindste et Aar. I de første Aar bør Barnet kun være 3—4 Timer paa Skolen, længere Tid vil det ikke kunne holde sin Opmærksomhed samlet. Hele Undervisningen bør i de første Aar foregaa paa Skolen, da Børnene endnu ikke ere i Stand til at arbejde paa egen Haand i Hjemmet; det er utvivlsomt en rigtig pædagogisk Regel, at det Arbejde, der paalægges Børnene, skulle de selv kunne udføre uden andres Hjælp. Efterhaanden