Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Undervisningshygiejne (Arbejdstiden). 361 Men ogsaa for at bringe en fuldstændigere Hviletid ind i den lange, samlede Skoletid er en halv Times Pause det mindste, der kan forlanges. Børnenes Opmærksomhed og Arbejdsevne slappes betydelig ved flere Timers samlet Arbejde; det er en Erfaring, som mange Lærere have gjort, at Arbejdet i de sidste Timer gaar mere trægt, hvad der ogsaa er godt- gjort ved direkte Forsøg. Man har saaledes i stor Udstrækning anstillet Diktatøvelser i de første og de sidste Undervisningstimer, og det har da gennem- gaaende vist sig, at Antallet af de Fejl, der bero paa mindre Anspændthed og slappet Opmærksomhed som f. Ex. Forglemmelse eller Forvexling af Bog- staver, Sammenblanding af Ord, der i Udtalen ligne hinanden o. s. v., altsaa Uagtsomhedsfejl, var langt større i de sidste Timer end i de første. Børnene viste sig saaledes tydelig mere slappe og uopmærk- somme efter flere Timers Undervisning. Men ikke alene Arbejde og Hvile maa afvexle, ogsaa de enkelte Fag maa ordnes saaledes, at de, der særlig kræve aandelig Anstrængelse, vexle med mindre anstrængende som Skrivning, Tegning, Sang, Gymnastik, Haandarbejde o. s. v. Den højeste samlede Arbejdstid, der paa nogen Maade kan tillades selv ældre Elever, er 5—6 Timer, hvoraf saa den ene Time ubetinget bør være Gym- nastik eller Haandarbejde (i Pigeskolerne, Sløjd i Drengeskolerne). Hvor lang Arbejdstid et Barn kan have, uden at dets Sundhed lider derunder, lader sig ikke med bringe dem fra Hjemmet. I de københavnske Friskoler faar et større Antal af de fattigste Børn i flere Vinter- maaneder frit varm Mad paa Skolen, et Exempel, der i høj Grad fortjener at efterfølges overalt, hvor Forholdene tillade det.