Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

20 Kredsløbet. Blodlegemernes røde Farve skyldes et jernhol- digt Stof, som kaldes Hæmatokrystallin. Blodet i en sund Mands Legeme indeholder fra 1 til 2 Gram Jern i det Hele, og den Føde, han forbruger paa en Dag, indeholder omtrent lige saa meget. Foruden de røde Blodlegemer findes der i Blodet ogsaa hvide Blodlegemer; men de ere meget færre i Antal. Forholdet er omtrent som 1—500; de have meget uregelmæssige Former. De hvide Blod- legemer ere aldeles ensartede med de Smaalegemer, som dannes ved Betændelser og Bullenskab og som udgøre det, man kalder Materie (Pus). De kunne ved Hjælp af en ejendommelig amøbeagtig1) Bevæ- gelse trænge igennem Blodkarrets Hinder og forlade Blodkarrene. Om disse Blodlegemer tjene til at danne de røde Blodlegemer eller hvor i Legemet de opløses eller hvor længe de leve, er endnu ikke oplyst. Blodet i Blodkarrene er sammensat af to Dele, en Væske, kaldet Plasma eller Blodvæsken, og røde og hvide Blodlegemer, som svømme deri. Tøminer man ved A åreladning Blod ud af Legemet og op- fanger det i et Kar, omdannes Blodet efter nogle Mi- nuters Forløb til en fast Masse, en rød Blodkage, hvori alle Blodlegemerne indeholdes; efter nogle Timers Forløb trækker Blodkagen sig sammen og svømmer ovenpaa en gullig Væske — Blodet størk- ner (koagulerer). Dersom man i Stedet for at lade Blodet flyde rolig ned i Karret pisker det stærkt med et Ris, efterhaanden som det flyder ud af Blodkarrene, vil det holde sig flydende. Paa Riset findes der saa en klæbrig Substans, der hefter sig fast i Form af Traade. *) Af Amoeba, et Slimdyr med Evne til langsomt at udstrække og atter trække sig sammen i de mest forskellige, idelig vexlende Former.