Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Kredsløbet. 21 Vasker man disse Traade ud i Vand, blive de til et hvidligt, temmelig elastisk Stof, som man kalder Fibrin. Fibrinen findes opløst i Blodet, og naar dette træder ud af Karrene, størkn©r den og danner et Væv, som holder Blodlegemerne tilbage, hvorved altsaa Blodkagen dannes. Mængden af Fibrin i Blo- det er kun 3 til 4 Gram i 1000 Gram Blod. Ved nærmere kemiske Undersøgelser har man fundet Blodet sammensat af følgende Bestanddele. I 1000 Vægtdele fandtes: Vand.................. 779 Dele Vandf rie, tørre Blodlegemer 140 — (heri iberegnet Jern) Tør Æggehvide........... 70 — Fedtstoffer.............. 3 — Tør Fibrin .............. 2 — Forskellige Salte........ 6 — 1000 Dele. Blodet indeholder desuden forskellige Luftarter, nemlig Ilt, Kulsyre og Kvælstof. Ilten er altid knyttet til Blodets røde Farvestof, Hæmatokrystallinet, i de røde Blodlegemer; Kulsyren findes væsenlig i Blodvæsken og er forbunden med Natronsaltene. Kvælstoffet er simpelthen opsuget af Væsken. Blodet har ikke samme Farve paa alle Steder af Legemet eller paa ethvert Punkt af Kredsløbet. I Legemet findes der nemlig to Slags Blod: det venøse, mørke Blod og arterielle, lyserøde Blod. Farveforskellen beror paa, at det lyserøde Blod inde- holder mere Ilt end det mørkerøde. Kun det iltrige, lyserøde Blod har den Evne at vedligeholde de anatomiske Grundbestanddeles Liv og Virksomhed. Aandedrættets Virksomhed bestaar, som antydet, i at forvandle det mørke Blod til lyserødt, iltholdigt Blod. Foruden Blodet er der endnu en anden Væske, som cirkulerer i vor Organisme. I de saakaldte Lymfekar strømmer en farveløs Væske, der tilsidst optages af Blodet.