Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
28 Ernæringen. kun findes et enkelt Lag af dem. A arsagen hertil er den idelige Tilstrømning af Væsker; paa Læberne, der ikke saaledes bestandig blive vædede af Væsker og dertil ere udsatte for Luftens Paavirkning, gaar Epitheliet over til at blive Overhud. Disse Væsker ere dels saadanne, som indføres ved Ernæringen, dels udgydes de paa Tarmens Over- flade af utallige smaa Kirtler. Kirtler ere ejendommelige Organer, som ved Hjælp af det Materiale, der tilføres dem, danne særegne Substanser, som komme frem opløste i Vand; dette Vand er ligeledes bragt til Veje igennem Blodet. Saadanne Kirtler findes i stort Antal paa alle Punkter af Tarmens Slimhinde. Deres Udseende er meget forskelligt, snart ere de rørformede, hvilket er Tilfældet med en Del af Mavekirtlerne; snart danne de smaa aabne eller lukkede Hulheder. Det er de simple Kirtler. Der gives ogsaa sammensatte Kirtler, som man med et nærliggende Billede har kaldt Druekirtler (Fig. 20). De lukkede Kirtelsække, Follikler, ere under- tiden samlede i mere eller mindre betydelige Masser. Paa denne Maade ere de saakaldte Mandler dan- nede, der have deres Plads bag i Svælget imellem Ganebuerne. Paa visse Steder i Tyndtarmen ere de lukkede Kirtelsække samlede i Hobe, som man kalder de Peyerske Kirtelhobe. Naar Kirtlerne pirres, det være sig nu enten ved rent mekanisk, kemisk eller psychisk Paavirkning, forstærkes deres Af- sondring. Der findes paa Tyndtarmen talrige Folder af Slimhinden — man anslaar deres Tal til omtrent 1000 — som kun synes at have til Opgave at forøge Tarmens Opsiigningsflade og Antallet af Afsondrings- kirtlerne. Tyndtarmens Overflade bliver virkelig og-