Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

32 Ernæringen. livsindvoldene, som man kan tænke sig at være lige- som trængte ind i denne Hinde bagfra fremefter, og holdte fast til den bageste Væg af Underlivshulen ved hindeagtige Tilheftelser af større eller mindre Ud- strækning, der holde de forskellige Organer paa deres Plads; disse Tilheftelser kaldes Krøset. Underlivsorganerne opfylde i Virkeligheden hele Underlivshulen, og der er ikke noget Bum imellem dem, saa at Bughinden ikke indeslutter noget virke- ligt Rum. Man finder kun nogle Draaber Væske deri, som stadig komme frem paa Overfladen og gøre den glat og fugtig, hvorved Organerne sættes i Stand til at forandre Stilling uden at skrabe imod hinanden. Bughinden hører til de Hinder, som kaldes serøse Hinder. Fødemidlerne bestaa af Substanser, som mere eller mindre ligne dem, hvoraf Dyrenes Legeme er sammensat; disse Substanser ere i Stand til at er- statte det Tab af Stof, som Organismen lider ved den skjulte, men uophørlig stedfindende Forbræn- ding. Fødemidlernes kemiske Sammensætning er derfor givet ved selve Legemets kemiske Sammen- sætning. Fødemidlerne kunne inddeles i flere Klasser efter deres kemiske Sammensætning. 1. Vandet. 2. Andre Væsker, som ofte er alkohol-holdige, Vin, 01 o. s. V. 3. Salte, som det almindelige Køkkensalt (Klor- natrium), Kalksalte o. s. v. 4. Stivelsestoffer, som Stivelsestoffet i Korn, Majs, Ris, Kartofler, Sago, Maniok o. s. v. 5. Fedtstoffer, Smør, Olier, Talg, Fedtet i Kød o. s. v. 6. Dyrenes Kød og de Stoffer af lignende Art, som indeholdes i Æg, Skaldyr, Mælk, Korn o. s. v.,