Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Ernæringen. 33 hvilke man har kaldt Æggehvidestoffer paa Grund af deres Lighed med Æggehvide, eller de kvælstof- holdige Stoffer, fordi de indeholde Kvælstof i be- tydelig Mængde, hvilket ikke er Tilfældet med de andre Næringsmidler. Man kunde ogsaa efter deres Oprindelse dele Fødemidlerne i Planteføde og dyrisk Fode; Planteføden bestaar væsenlig af saadamie Substan- ser , som høre til de 5 første Klasser, medens de to sidste Klasser, og da navnlig Æggehvidestofferne, i Regelen kun findes i ringe Mængde i Planteføden. Det modsatte er Tilfældet med den dyriske Føde, i hvilken de fede og æggehvideholdige Stoffer ere overvejende. Man kan endelig ogsaa betragte Føde- midlerne fra det Synspunkt, om de ere opløselige i Vand eller ikke; det sidste er især Tilfældet med Stivelsestoffer, de fede og de kvælstofholdige Le- gemer. Da et af Formaalene for Fordøjelsesprocessen er at gøre de uopløselige Stoffer opløselige, saa at de blive i Stand til at passere Tarmvæggen og træde i Forbindelse med Blodet, har den sidste Inddeling en virkelig Betydning. I det foregaaende er blevet omtalt de forskel- lige Kirtler, der afsondre Spyttet. Dette spiller en vigtig Rolle ved Fødemidlernes og navnlig ved Sti- velsearternes Omdannelse til opløselige Substanser. Den Stivelse, der indeholdes i Melet, omdannes til Sukker, nemlig til en Sukkerart, som er nær be- slægtet med Druesukkeret, til Glykose. Denne Omdannelse skyldes tildels Spyttet i Mundhulen. Efter at Stivelsestofferne ere blevne gennem- vædede af Spyttet, følge de Spiserøret, passere igennem Maven og træde ind i Tyndtarmen. Om- dannelsen til Glykose er paa dette Tidspunkt endnu ikke helt færdig. Men de komme da i Berøring med Sundhedslære. Q