Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

34 Ernæringen. den Væske, der afsondres af Bugspytkirtlen og som har samme Virkning paa Stivelsestofferne som Spyttet. Ved Hjælp af Bugspyttet fuldendes den Omdannelse, der var begyndt i Munden, og i den nederste Del af Tyndtarmen finder man ikke længer Stivelsestoffer. Melets Bagning til Brød befordrer i høj Grad dets Omdannelse til Sukker. De krystalliserende Sukkerarter som Roesukker og Rørsukker ere vel opløselige, men opsuges dog ikke uden videre. Fordøjelsesvæsken maa først om- danne dem til ukrystalliseret Sukker, til Glykose, hvorved de komme til at ligne det Sukker, som er opstaaet ved Omdannelsen af Stivelsestofferne. De æggehvideholdige Stoffer blive ikke kemisk paavirkede af Spyttet, som kun letter deres Findeling i Munden. Men den Væske, der afsondres af den store Mængde smaa Kirtler, som findes paa Mavens Vægge, virker meget kraftig til at gøre dem fly- dende. Denne Mavesaft er stærkt sur, hvad der væsenlig skyldes Saltsyre, og under Paavirkning af denne blive disse Stoffer efterhaanden bløde, hvor- paa de tilsidst opløses. Foruden Mavesaften udsondrer Mavens Vægge en anden Væske, som kaldes Pepsin, hvis kemiske Sammensætning endnu ikke er nøje bestemt. Ved Fordøjelsen drejer det sig nemlig ikke alene om at blødgøre og opløse Stofferne. Æggehviden er f. Ex. i og for sig flydende; men den maa allige- vel fordøjes. Naar den er bleven paavirket af Mavesaften og Pepsinet, er den omdannet paa en ejendommelig Maade. Den bliver f. Ex. ikke som tidligere fast ved Kogning, den koagulerer ikke, som det kaldes. Den er gaaet over til at blive Pepton. Alle Æggehvidestoffer omdannes, uanset deres