Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Ernæringen. 43 De anførte Tal angive Gennemsnitsværdierne, hvori der dog kan finde temmelig betydelige Afvi- gelser Sted efter den Alder, Individet har, efter dets Ernæring samt den Tid, Mælkesekretionen har fundet Sted. Man vil af ovenstaaende Tavle kunne se, at Gedemælken er den, der efter sin Sammensætning er mest lig den kvindelige Mælk. Mælken indeholder en betydelig Mængde fosfor- sure Salte, omtrent 3—4 Dele paa 1000 Dele Mælk. Disse Salte maa være i Mælken, da den ogsaa skal levere Materialet til Dannelsen af Knoglerne, der indeholde meget Fosfor, som i det Hele taget Mælken, der i det første Leveaar er Barnets naturlige og ofte eneste Næringsmiddel, maa fyldestgøre alle Ernæ- ringens Krav; blandt alle i Naturen forekommende Næringsmidler kan kun Ægget stilles ved Siden af den. Leveren afsondrer Galden, som paa 1000 Dele indeholder omtrent 140 Dele faste Stoffer og 860 Dele Vand. Dens forskellige Bestanddele ere: 1) Farvestoffer; 2) kvælstofholdige Syrer (omtrent 80 paa 1000 Dele); 3) Cholestearin, et Fedtstof, som danner sig paa forskellige Steder i Legemet og ud- skilles igennem Leveren; 4) Salte. Galden har en væsenlig Betydning for Fordøjel- sen, særlig ved at kunne opløse Fedtstofferne, men indeholder ogsaa nogle af de Stoffer, der blive dan- nede ved Stofskiftet i Legemet og saaledes udskilles fra dette. Leveren er en Kirtel, der baade frembringer en A æske, som er bestemt til at udsondres, og tillige producerer Stoffer, der gaa over i Blodet. Fysio- logen Claude Bernard har nemlig eftervist, at der dannes Sukker (Glykose) i Leveren, og kunnet frem- stille det Stof, hvoraf Druesukkeret eller Glykosen