Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Ernæringen. 47 (Blodets eget Æggehvidestof kan ogsaa gaa igennem Nyren, men kun naar selve Nyrekanalerne ere syge). Da der i Nyren findes en særdeles rigelig Kar- forsyning, gaa de Stoffer, som Organismen optager, hurtig over i dens Afsondringsprodukt. Man har saaledes i Urinen kunnet paavise Stoffer et Minut efter, at de vare komne ind i Maven. Skønt Nyren er Organismens vigtigste Udson- dringsorgan, er den ikke det eneste. Hudens Kirtler, Mælk ©kirtlerne og Spytkirtlerne deltage ogsaa i Ud- sondringen. Huden udskiller saaledes baade Urinstof som Nyren, Fedtstoffer som Leveren og Kulsyre som Lungen. Stofskiftet, den dyriske Varme og Assi- milationen. Mennesket og ethvert Pattedyr liar den mærkelige Evne i sit Indre at kunne vedlige- holde den samme ensartede Temperatur, uafhængig af den Temperatur, hvori det lever. Ved 40° C. Varme og ved 40° C. Kulde er Menneskets Blodvarme altid omtrent 37° C. Hvad er Kilden til denne Varmeudvikling? Nøjagtig den samme som paa et Ildsted, nemlig Forbrændingen; det er den kemiske Forening af Kulstof og Brint med Luftens Ilt, ved hvilken der dannes Kulsyre og Vand. Der er kun den Forskel, at Iltningen foregaar hurtigere og med betydelig Kraft paa Ildstederne, hvor den paa en Gang frem- bringer en meget høj Temperatur, medens den i Le- gemet sker langsomt og med ringe Styrke. Naar Ilten i den atmosfæriske Luft trænger ind i Legemet igennem Lungen, gaar den for en kort Tid i Forbindelse med Blodlegemernes Hæmato- krystallin, men forlader dem igen og gaar over i