Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

48 Ernæringen. Organernes Væv, efterliaancLen som den igennem Haarkarrene passerer disse. Ilten indgaar her For- bindelser, og de nye Stoffer, der ere dannede paa denne Maade, iltes mere og mere, indtil de igen forlade Vævene og til sidst gaa over til at danne Kulsyre, .Vand og Urinstof, der udskilles igennem Lungerne, Huden og Urinvejene. Iltningen i selve Organismen foregaar altsaa paa ethvert Punkt af Legemet, og det er den, der be- stemmer den Varmeudvikling, som sker overalt i dette og hvorved Legemet faar sin faste Temperatur. Da denne Temperatur altid skal være ensartet, er det klart, at naar den omgivende Luft bliver koldere, maa den indre Varmeproduktion stige for at danne en Modvægt mod det større Varmetab. Aande- drættet bliver da kraftigere, der opsuges en større Mængde Ilt og dannes mere Kulsyre, formodenlig ogsaa mere Vand; Følgen heraf er, at Ernæringen nødvendigvis ogsaa maa være rigeligere. Paa den anden Side vil naturligvis alt, hvad der formindsker det Varmetab, der opstaar paa Grund af Afkølingen udefra, medføre, at Forbrændingsprocessen i Orga- nismen bliver mindre stærk. Varmetabene formind- skes ved, at den nøgne Hud dækkes af daarlige Varmeledere og navnlig saadanne, som virke ved at holde Legemet omgivet af et blivende Luftlag, da dette i endnu højere Grad har den Egenskab at være daarlig Varmeleder. Legemets Størrelse spiller en betydelig Rolle med Hensyn til Afkølingen. Børn forbruge i Forhold til deres Vægt langt mere Ilt og udaande langt mere Kulsyre i en given Tid end de Voxne. Ved anstillede Forsøg har man fundet at en 35aarig Mand, der vejede 65 Kilogram, udaandede 850 Gram Kulsyre om Dagen, medens et