Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

50 Ernæringen. løfte en Vægt eller at overvinde en vis Modstand. Fysiken lærer, at en hvilken som helst Kraft- udvikling, hvad enten man kalder den Varme, Lys, Elektricitet eller mekanisk Kraft, kun er Omdan- nelse af en eller anden Naturkraft, og at man formaar at omforme dem og fremkalde den ene af den anden. I Legemet er det den langsomme Ilt- ning, der frembringer Varme, og denne Varme kan avle eller omdannes til mekanisk Kraft og om- vendt. Alle disse Kræfter ere, hvad man kalder, frie Kræfter, der ytre sig og fremkalde Virkninger, som vi kunne sanse. Der gives imidlertid ogsaa skjulte, usynlige Naturkræfter, som under visse For- hold frigøres og blive tydelige for os, saaledes naar der foregaar kemiske Processer, hvorved disse Kræfter omdannes. En saadan Kraft kaldes i Almindelighed latent, bunden Kraft, eller Spændkraft. Det er en latent Kraft, der frigøres, naar Ilten paa Ildstedet opløser Kulstoffet i Atomer og i Forening med disse danner Kulsyre. De latente Kræfter komme da til Syne i Skikkelse af Lys, Elektricitet, men især af Varme. Paa samme Maade gaar Ilten i det dyriske Legeme i Forbindelse med det Kulstof, som findes i Væskernes og Vævselemeiiternes kemiske Molekuler, og herved frigøres ligeledes Elektricitet, under Tiden Lys, men navnlig Varme. Under Hviletilstanden frembringer Iltningen i Organismen Varme og Elektricitet, og denne eller en anden beslægtet Kraft forbruges da ikke, men opsamles i Nervernes og Musklernes anatomiske Grundbestanddele. Enhver Bevægelse sker derved, at dette opsparede Forraad undergaar en ny Om- dannelse og forbruges, og det udtømmes efterliaanden, saa at det selvfølgelig stedse maa fornys. Dette