Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Ernæringen. 51 sker derved, at Forbrændingen baade bliver hur- tigere og stærkere. Efter som nu den ensartede Varmegrad allerede er sikret ved den sædvanlige Forbrænding, vil Resultatet af Forøgelsen især være, at der leveres Kraft til det mekaniske Arbejde, som udfordres, og denne Kraft maa da stadig fornys efterhaanden som den forbruges. Enhver Muskel, som trækker sig sammen og arbejder, faar en. for- højet Varmegrad; Muskelarbejdet frembringer altsaa stedse en forøget Varme, og det maa Organismen bøde paa ved rigeligere Svedafsondring og forøget Hurtighed af Aandedrættet. Heraf fremgaar, at Muskelarbejdet nødvendiggør en Forøgelse af de or- ganiske Iltninger og medfører en større Udsondring af Kulsyre og Vand, hvilket igen har til Følge, at Organismen maa tage mere Næring til sig, naar Lige- vægten ikke skal forstyrres. Ligevægtstilstanden er fra ét Synspunkt den ensartede Temperatur paa 37 0 C., fra et andet er det den bestemte Vægt. At 1,egernet taber i Vægt, foraarsages selvfølgelig derved, at der ved hver Ud- aanding strømmer Kulsyre ud fra Lungen, desuden lidt Kulsyre igennem Huden. Det er tidligere blevet anført (Side 8), at et Menneske udaander omtrent 944 Gram Kulsyre i Døgnet, hvilke 944 Gram indeholde omtrent 250 Gram Kulstof (Legemets Størrelse, det Arbejde, der udføres, Aarstiden o. s. v. have Indflydelse paa Tallenes Størrelse). Det er aldeles nødvendigt, at Tabet af Kulstof bestandig erstattes igennem Ernæringen. Dette finder Sted ved, at vi optage Stoffer, der henhøre til samme Slags som dem, der frembringe Kulsyre, idet de op- løses i vor Organisme, nemlig Fedtstoffer, Stivelse- stoffer og æggehvideholdige Stoffer. Den kemiske Undersøgelse viser, at der til at frembringe 250 Gram 4*