Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Ernæringen
Kulstof udfordres henholdsvis 320 Gram Fedtstof,
562 Gram tørt Stivelsestof eller 527 Gram tørt Ægge-
hvidestof. Tage vi de to typiske Stoffer Brød og
Kød, viser det sig, at Mennesket for at tilegne sia;
det passende Kvantum Kulstof daglig maa fortære
enten 850 Gram Brød, der har været underkastet en
middelstærk Bagning, eller 2 Kilogr. 25 Centigr.
fersk Kød.
Tabet af Kulstof er selvfølgelig større ved lav
Temperatur og naar Mennesket arbejder. Ved det
ovennævnte Ligevægtssystem kan Mennesket bevare
sin ensartede Temperatur, selv om Luften omkring
det stiger til en Varme af 50° C. eller synker til
50° C. under 0.
Man kan spørge, hvorfor er denne konstante
Temperatur af 37° C. egenlig nødvendig for Men-
nesket og Pattedyrene? Grunden hertil er, at
Cellerne hos disse Organismer netop udfolde deres
største Virksomhed ved denne Temperatur. Det er
altsaa igennem en bestandig Ødelæggelse og Tilintet-
gørelse af Grundbestanddelene, som igen nødvendig-
gør en uophørlig Erstatning igennem Tilførsel af nye
Elementer, at denne Temperatur og Livet vedlige-
holdes; thi Livet bestaar deri, at Organismen
fortæres og saa fornys for at fortæres igen.
Opløsningsprocessen, der er Betingelsen for Livet,
indskrænker sig ikke til Kulstoffet og Brinten i Le-
gemets Grundbestanddele; den virker ogsaa paa Kvæl-
stoffet, der findes i de æggehvideholdige Stoffers
sammensatte Molekuler. Naar Ilten har berøvet Mole-
kulerne en god Del Brint og Kulstof, gaar en vis
Mængde Ilt i Forbindelse med det, der bliver tilbage
af de kvælstofholdige Stoffer i Molekuleme, og der
dannes da Substanser, der kaldes Kreatin, Kreatinin
o. s. v. Disse Substanser forlade Vævene og op-