Om Brændsel Og Fyring
Foredrag holdt af Ingeniør Albert Wesche og Fabriksinspektør Carl J. Ottesen

12 bør anvendes, saa er denne ens for Kul, Bri- ketter og Koks, uden Hensyn til deres Oprin- delse. Jeg formener, at en Størrelse som store Valnødder maa være bedst egnet for Deres Fyr, dog kan letbrændende Kul anvendes i større Stykker end tungtbrændende. Store Kulstykker og Briketter bør derfor slaas i Stykker, og er Kullene meget smuldede, maa Smuldet helst sigtes fra og først anvendes, naar man har et godt Fyr og kun fyres ind i et tyndt Lag, ellers risikerer man at kvæle sit Fyr. Kulsmuld kan ogsaa fyres blandet med Nøddekoks, saa pakker det ikke saa tæt paa Kisten; Koksene gør Mas- sen porøs, saa Luften kan trænge igennem. Alt Brændsel bør være saa tørt som muligt; det Vand, som findes i Brændslet, skal for- dampe, og hertil kræves Varme, som tages fra Brændslet, og denne Varme gaar tabt. Det paa- staas, at man i visse Tilfælde faar Koks og Kul- smuld til at brænde bedre, naar man befugter det med Vand. Benægte det tør jeg ikke; men det er i saa Fald særlige Sidevirkninger, man opnaar, og man maa gøre sig det klart, at det altid er forbundet med Varmetab. Endnu skal jeg nævne, at der i de senere Aar et Par Gange har været gjort stærk Reklame for nogle Pulvere, som udrørt i Vand og sprøjtet paa Kullene skulde forøge disses Varmeevne ganske betydeligt. Jeg har haft Lejlighed til at undersøge saadant Pulver og ogsaa prøvet det paa Kul. Det viste sig da selvfølgelig, at der ikke opnaaedes den allermindste Forbedring af Kullene, og Forklaringen ligger ogsaa ligefor.