Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1908
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Femte Udgave
Sider: 14
UDK: 543.1(084) gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 14 —
kommen Kulhydratdele til, ses der i Henseende til Fødestofalsidighed at være
opnaaet nogen Modifikation.
Pølserne fremtræder dog som mere fødestofalsidige og som i det Hele
mere fødestofrige Spiser, o: meget tilfredsstillende Æggelivideprocenter, temme-
lig høie Fedtprocenter, delvis en Del Kulhydrat — og derfor forholdsvis
mindre Vand.
Af Søbemad stiller Grynsuppe og Æblegrød sig sammen som tarve-
ligt forsynede med organisk Fødestof — rige paa Vand.
Æggesøbe, Frugtsuppe, Øllebrød, Vandgrød som noget rigere
paa organisk Fødestof — (det meste heraf i Reglen kun Kulhydrat) — og
mindre vandholdige;
Vælling, Kjærnemælkssuppe, Gulærtesuppe, Mælkegrød som de
forholdsvis rigeste paa organisk Fødestof, — mindst vandholdige.
Buddinger og deslige (Exempler: Kjødfarce, Hachis, Fiskebudding,
Omelet, Makaronibudding) fremtræder med adskilligt større Indhold af
organisk Fødestof, o: med endel Æggehvidestof, med temmelig rigeligt Fedt-
stof og tildels Kulhydrat.
Grøntspiser og deslige (Kartoffelmos, stuvet Hvidkaal, Spinat) ses i
Henseende til Fødestofmængde at have vundet noget i Sammenligning med
de tilsvarende Raafødemidler.
De fødestofrigeste af alle Plantespiserne kjendes Brødsorterne
(Bagværk og deslige) at være. Vel ses, ved Melets Forarbejdelse til alminde-
ligt (blødt) Brød, Vandprocenterne at stige noget, men i de tørre Brød-
sorter (Tvebak, Kiks etc.) er der igjen foregaaet en Koncentration; de er
mindre vandholdige end Melsorterne.
Af 01 sorter ses opført en Række, ordnet efter stigende Kalorieværdi
o: efter stigende Indhold af «Extrakt», her beregnet helt som Kulhydrat;
medens Alkohol’en ei er beregnet med nogen Kalorieværdi (Næringsværdi).
Det ses, at vi fra det bedste Hvidtøl opefter, men særligt i Bitter-,
Dobbelt-, Malt-øl, har Drikke, der som Kulhydratfødemidler fortjener ikke
saa ringe Agtelse, samtidigt med at de frembyder den, for den vigtige Kamp
mod Alkoholmisbruget saa betydningsfulde Egenkab at høre til de letteste
Alkoholdrikke (under Skattegrændsen).