Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

Forfatter: Chr. Jürgensen

År: 1908

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Femte Udgave

Sider: 14

UDK: 543.1(084) gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 31 Forrige Næste
— 14 — kommen Kulhydratdele til, ses der i Henseende til Fødestofalsidighed at være opnaaet nogen Modifikation. Pølserne fremtræder dog som mere fødestofalsidige og som i det Hele mere fødestofrige Spiser, o: meget tilfredsstillende Æggelivideprocenter, temme- lig høie Fedtprocenter, delvis en Del Kulhydrat — og derfor forholdsvis mindre Vand. Af Søbemad stiller Grynsuppe og Æblegrød sig sammen som tarve- ligt forsynede med organisk Fødestof — rige paa Vand. Æggesøbe, Frugtsuppe, Øllebrød, Vandgrød som noget rigere paa organisk Fødestof — (det meste heraf i Reglen kun Kulhydrat) — og mindre vandholdige; Vælling, Kjærnemælkssuppe, Gulærtesuppe, Mælkegrød som de forholdsvis rigeste paa organisk Fødestof, — mindst vandholdige. Buddinger og deslige (Exempler: Kjødfarce, Hachis, Fiskebudding, Omelet, Makaronibudding) fremtræder med adskilligt større Indhold af organisk Fødestof, o: med endel Æggehvidestof, med temmelig rigeligt Fedt- stof og tildels Kulhydrat. Grøntspiser og deslige (Kartoffelmos, stuvet Hvidkaal, Spinat) ses i Henseende til Fødestofmængde at have vundet noget i Sammenligning med de tilsvarende Raafødemidler. De fødestofrigeste af alle Plantespiserne kjendes Brødsorterne (Bagværk og deslige) at være. Vel ses, ved Melets Forarbejdelse til alminde- ligt (blødt) Brød, Vandprocenterne at stige noget, men i de tørre Brød- sorter (Tvebak, Kiks etc.) er der igjen foregaaet en Koncentration; de er mindre vandholdige end Melsorterne. Af 01 sorter ses opført en Række, ordnet efter stigende Kalorieværdi o: efter stigende Indhold af «Extrakt», her beregnet helt som Kulhydrat; medens Alkohol’en ei er beregnet med nogen Kalorieværdi (Næringsværdi). Det ses, at vi fra det bedste Hvidtøl opefter, men særligt i Bitter-, Dobbelt-, Malt-øl, har Drikke, der som Kulhydratfødemidler fortjener ikke saa ringe Agtelse, samtidigt med at de frembyder den, for den vigtige Kamp mod Alkoholmisbruget saa betydningsfulde Egenkab at høre til de letteste Alkoholdrikke (under Skattegrændsen).