Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

Forfatter: Chr. Jürgensen

År: 1908

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Femte Udgave

Sider: 14

UDK: 543.1(084) gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 31 Forrige Næste
af Vildt viser sig som det æggehvidestofrigeste, men derfor slet ikke som det rigeste paa organisk Fødestof i det Hele; tvertimod, thi der savnes Fedtstof. I den anden Gruppe, Fiskene, træder Makrelen frem som forholdsvis fødestofrig, — baade med god Æggehvidestof- og Fedtstofprocent, Torsken som særlig rig paa Vand — fattig paa Æggehvidestof, med kun Spor af Fedtstof. Indvoldene kjendes gjennemgaaende at være fødestofrige Fødemidler; ogsaa Blodet, af hvilket ved Slagtningen det meste faar Lov til at løbe i Rendestenen, og som kunde faa en stor Betydning som Folkenæringsmiddel, hvis det var let anvendeligt, hvad det desværre ikke er (og det ikke blot paa Grund af visse Fordomme). Af de konserverede Fødemidler ses adskillige at være meget rige paa organisk Fødestof, at være bleven mindre vandholdige — og samtidigt rige paa Salte, — o: Konserveringsmethoderne har gjennemgaaende en ud- tørrende Virkning, saaledes at Fødestofprocenterne høines. I Gruppen: Mælk og Mælkprodukter ses første Gang blandt Dyre- rigets Fødemidler den blaa Farve som Tegn paa tilstedeværende Kulhydrater (Mælkesukker); høje ere Procenterne imidlertid ikke, uden alene i Myseost- kvadraten. I Smør og andre renere Fedevarer fremhersker det gule, o: de er meget fedtrige og i Forhold hertil yderst lidt vandholdige. Ostene kjendes at være meget rige paa Fødestof (organisk); med megen Æggehvide, delvis med meget Fedtstof — o: de ses, efter kemisk Fødestof- indhold, at være meget værdifulde Fødemidler. I Plantefødemidlernes to første Hovedgrupper — første Række, — ses Karakteren at være: af Æggehvidestof delvis ikke saa ganske lidt (Kornmel, Gryn), delvis endog meget rigeligt (Bælgfrugterne, som i den Retning ses at gjøre de hermed bedst udstyrede friske Kjødvarer Rangen stridig); af Fedtstof overalt meget lidt (Havremel, -gryn dog alligevel med en lidt mere anerkendelsesværdig Fedtmængde); af Kulhydrat overalt høie Procenter. Stivelse og Sukker ses at være fremragende Kulhydratfødemidler. Ved Grøntsagerne (med Rodfrugterne) fremhersker det hvide, o: meget Vand, lidt af organisk Fødestof. Kartoflen er det eneste af disse Føde- midler, som med Hensyn til Kulhydrat kommer op til en forholdsvis nævne- værdig Procent. Frugtsorterne, de friske, er næsten det bare Vand, først ved at blive tørrede bliver de til noget, o: ret gode kulhydratydende Fødemidler. Tavlens høire Side, som omfatter nogle Grupper af tilberedte Fødemidler (Spiser) \ viser os exempelvis, at Kjød bliver mere koncentreret, mere fødestofrigt, mister Vand ved at koges eller steges. Kjødsuppe viser sig aldeles ikke at være nogen nærende («kraftig») Spise. Ved de sammensatte Kjød- og Fiskespiser ses en større Kon- centration ikke at være opnaaet, men snarere det modsatte; ved at der er 1 Hvilken Del af Tavlen ikke gjør Krav paa nogen Fuldstændighed, men kun skal give nogle Exempler paa, hvorledes Raafødemidlernes Fødestofforhold ændres, naar de, paa traditionel Vis, tilberedes og blandes sammen til Spiser.