Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

4 for alt Maager, — i de senere Aar fjærner disse sig mere og mere fra Stranden for at finde Larver — der følger efter Ploven. Raagen egner sig udmærket til at finde Larverne nede i Jorden: med sit skarpe Blik opdager den hurtig, naar der er noget i Vejen med Planterne, og borer da Næbet ned i Jorden for at hente Ophavsmanden frem; mange Oldenborrelarver bliver paa denne Maade fortærede. Undertiden kan det rigtignok hænde, at den tager fejl og kommer til at gjøre Skade, idet den forvexler Roeplanter, der efter Udtyndingen hænger med Bladene, med Planter, der er gnavet af Larver. Som Midler, der kan bruges til Forgiftning af Dyrene, anbefales forskjellige Kemikalier, der enten kan være flydende og da skal sprøjtes ud, eller tørre og da skal pudres ud over Planterne. Sprøjtning maa kun finde Sted i tort Vejr og ikke, naar Solen skinner; Pudring skal finde Sted tidlig oni Morgenen, naar Duggen endnu ligger paa Planterne. Vil man benytte saadanne Kemikalier, maa man vide Besked med den Maade, paa hvilken Dyrene tager deres Fode til sig: om de har bidende Munddele og saaledes kan forgives ved, at de Plantedele, de lever af, er forgiftede, eller de har sugende Munddele og saaledes ikke inficeres ved, at der er sprøjtet Giftstof paa Planterne. I sidste Tilfælde maa man vælge Kemikalier, der kan dræbe Dy- rene ved Berøring. Efter Schoyen*) anføres de vigtigste Kemikalier, der bor anvendes til at sprøjte med. Overfor Dyr med bidende Munddele er det virksomste Middel Parisergrønt, der er en kemisk Forbindelse af Arsenik og Kobber. Dette bor leveres i Dejgform for lettere at kunne blandes med Vand og bør kjøbes paa Flaske, ikke i Blikdaaser, da disse fortæres af Stoßet, som *) Schøyen: Insekt- og sopfordrivende Midler. 1897. —: Om Anvendelsen af insekt-og sopfordrivende Midler i Have- bruget. 1893.