Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

5 derved tørrer ind og bliver haardt. Til 20 Liter Vand tages 10 Gr. Parisergrønt. Man udrorer det først i lidt Vand og spæder det senere op. Stoffet opløses ikke af Vandet, men kan en Tid holdes svævende i dette i fint fordelt liistand, hvorfor man under Sprøjtningen maa røre om i Vædsken, for at Pulveret ikke skal synke til Bunds. Sprøjtningen maa ikke finde Sted længere, end til det begyndei at dryppe fra Bladene, da disse ellers vil tage Skade al Giften. Efter Fordampningen af Vandet vil Pa- liseigrøntet blive tilbage som en tynd Belægning paa Blade og Stængler. Det tilraades til Blandingen at sætte lige saa megen Kalk som Parisergrønt, da man herved sikrer sig mod Beskadigelse af sartere Plantedele. Gift- mængden er saa ringe, at der ikke er Fare for Forgiftning af Mennesker eller Husdyr. Et andet Middel, der i de senere Aar benyttes en Del og med Held har været anvendt overfor Kaalorme, er Antinonnin, der i tør Tilstand er explosivt og derfor i Handelen faas i Dejgform, tilsat med Sæbe og Glycerin. Det har en rød Farve og opløses let i Vand. Som Middel til udvendigt Brug anbefales Petrole- um s em u Is i o n, der er sammensat af Sæbe og Petroleum. Det laves paa følgende Maade: V4 Kg. Sæbe (helst en fast Fedtsæbe, i Mangel heraf grøn Sæbe) opløses under Kog- ning i 4,2 Liter blodt Vand og blandes, efter at være taget af Uden, med 9 Liter Petroleum, hvorpaa Blandingen i koghed Tilstand pumpes eller piskes kraftig sammen i 5—-10 Minutter, indtil den danner en jævn, flødelignende Emulsion uden Oljedraaber i. For Brugen opspædes Emul- sionen med blødt Vand; til 1 Del Emulsion benyttes fra ’ 20 Dele Vand. Helst bor Emulsionen laves, lige før den skal benyttes. Vil man gjemme den, bør dette ske l’iia et koligt Sted, for at den ikke skal skilles ad, da de udskilte Petroleumsdraaber vil brænde Bladene. Er den skilt ad, maa man med Forsigtighed opvarme den igien og sammenarbejde den. Ogsaa To bak s afkog anbefales til Sprøjtning. Et