Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Chr. Blinkenberg
98. Andresteder I Afrika. Stenøxer som amuletter: Tschi-
timbe (Tanganjikasøen): Andree, Parallelen II 40 (citerer Li-
vingstones rejser). — Hos Monbuttuerne (Central-Afrika) gæl-
der forhistoriske stenøxer for tordenstene; »ofte findes så-
danne øxer i træstammerne, hvor de er slået ned<; de går
som talismaner i arv fra slægt til slægt: ZfE 16(294). — Hos
Niam-Niam-folket antages stenøxer for nedfaldne fra him-
melen og er genstand for kultus: Bull, de l’institut égyptien
1886 nr. 14 (ifølge de Nadaillac, Moeurs et monuments des
peuples préhistoriques s. 13).
99. Nord-Amerika. Almindelig udbredt både i Nord- og
Syd-Amerika er den forestilling, at torden skyldes en stor
fugl: se f. ex. Tylor, Primitive culture II 237 f. (En eski-
moisk afbildning af tordenfuglen hos Hoffman, Graphic art
of the Eskimos, pl. 72). Der foreligger vel enkelte notitser
om, at stenredskaber opfattes som tordenstene, dog, så vidt
skønnes, altid under sådanne forhold, at sandsynligheden
for, at det er importerede europæiske forestillinger, ligger
ret nær: se Tylor, anf. st.; A. Lang, Myth, ritual and reli-
gion II (1887) 61.
100. Syd-Amerika. Om »tordenfuglen« se 99. Fra flere
steder optegnelser om tordenstene = stenredskaber, dog altid
kun anførte med europæisk navn (portugisisk, hollandsk
o. a.); vistnok med rette er det antaget af flere, at forestil-
lingen er indført af Europæerne (jfr. Montelius, Sveriges
forntid 1160). — Hollandsk Guyana: En vis art hvæssestene
kaldes dondersteenen: Leemans, Notes and queries 2. ser.
VIII 92. — Venezuela: Stenøxe i Nationalmuseets etnografiske
samling (OD I e 113), funden ved Varinas, »kaldes af de ind-
fødte piedra de rayo«. — Brasilien: Stenøxer kaldes »corisco«
o: lynstråle; når de findes, kastes de langt bort for ikke at
tiltrække lynstrålen, som »søger sin broder«: P. W. Lund,
Ann. f. nord. Oldk. 1838—39, 159 f.; Aarb. f. nord. Oldk. 1887,
223. — Paraguay: Journal of american folk-lore XVII (1904)
203. — Andre notitser anførte af Andree II 40.
101 —Hl. Nogle henvisninger.
101. Tordenvåbenets art; jfr. s. 40. — Stenøxe: aim. — Me-
taløxe: 80a. 81b; jfr. s. 24fif., 51 og 58. — Pil: 30. 52. 64e. 66a. 72.
73. 74. 76. 80a. 83. 85b. 87a. 95. 96. — Kugleformet sten: 54. 57.
58. 64 d. 68. 70. 77. — Echinit: 32—45. 54. 64 c. 80 a. — Belem nit:
4. 26—31. 52. 64b. 66a. 68. 77. 79. 80a. — Granat: 76. — Bjærg-
krystal: 52. 66a. 67. 82. — Meteorsten: 77. 78; jfr. s. 19.