ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
98 Chr. Blinkenberg 98. Andresteder I Afrika. Stenøxer som amuletter: Tschi- timbe (Tanganjikasøen): Andree, Parallelen II 40 (citerer Li- vingstones rejser). — Hos Monbuttuerne (Central-Afrika) gæl- der forhistoriske stenøxer for tordenstene; »ofte findes så- danne øxer i træstammerne, hvor de er slået ned<; de går som talismaner i arv fra slægt til slægt: ZfE 16(294). — Hos Niam-Niam-folket antages stenøxer for nedfaldne fra him- melen og er genstand for kultus: Bull, de l’institut égyptien 1886 nr. 14 (ifølge de Nadaillac, Moeurs et monuments des peuples préhistoriques s. 13). 99. Nord-Amerika. Almindelig udbredt både i Nord- og Syd-Amerika er den forestilling, at torden skyldes en stor fugl: se f. ex. Tylor, Primitive culture II 237 f. (En eski- moisk afbildning af tordenfuglen hos Hoffman, Graphic art of the Eskimos, pl. 72). Der foreligger vel enkelte notitser om, at stenredskaber opfattes som tordenstene, dog, så vidt skønnes, altid under sådanne forhold, at sandsynligheden for, at det er importerede europæiske forestillinger, ligger ret nær: se Tylor, anf. st.; A. Lang, Myth, ritual and reli- gion II (1887) 61. 100. Syd-Amerika. Om »tordenfuglen« se 99. Fra flere steder optegnelser om tordenstene = stenredskaber, dog altid kun anførte med europæisk navn (portugisisk, hollandsk o. a.); vistnok med rette er det antaget af flere, at forestil- lingen er indført af Europæerne (jfr. Montelius, Sveriges forntid 1160). — Hollandsk Guyana: En vis art hvæssestene kaldes dondersteenen: Leemans, Notes and queries 2. ser. VIII 92. — Venezuela: Stenøxe i Nationalmuseets etnografiske samling (OD I e 113), funden ved Varinas, »kaldes af de ind- fødte piedra de rayo«. — Brasilien: Stenøxer kaldes »corisco« o: lynstråle; når de findes, kastes de langt bort for ikke at tiltrække lynstrålen, som »søger sin broder«: P. W. Lund, Ann. f. nord. Oldk. 1838—39, 159 f.; Aarb. f. nord. Oldk. 1887, 223. — Paraguay: Journal of american folk-lore XVII (1904) 203. — Andre notitser anførte af Andree II 40. 101 —Hl. Nogle henvisninger. 101. Tordenvåbenets art; jfr. s. 40. — Stenøxe: aim. — Me- taløxe: 80a. 81b; jfr. s. 24fif., 51 og 58. — Pil: 30. 52. 64e. 66a. 72. 73. 74. 76. 80a. 83. 85b. 87a. 95. 96. — Kugleformet sten: 54. 57. 58. 64 d. 68. 70. 77. — Echinit: 32—45. 54. 64 c. 80 a. — Belem nit: 4. 26—31. 52. 64b. 66a. 68. 77. 79. 80a. — Granat: 76. — Bjærg- krystal: 52. 66a. 67. 82. — Meteorsten: 77. 78; jfr. s. 19.