Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 97
stykker: brev (i Etnografisk Samlings arkiv) fra van Deintze’
resident for Amboina, af 4/0 1876.
93. Filippinerne. Andree II 38.
94. Kina. Stenredskaber omtales allerede i 8. årh. under
navnet p‘i-li = tordenkile: ZfE 21 (493); ligeledes i kejser
Kanghis encyklopædi (cit. af Tylor, Early history p. 207;
Matériaux pour l’hist. de l’homme 1870, 544, etc.). — Sten-
øxer = tordenkiler; farer dybt ned i jorden, kommer op
til overfladen i løbet af 9 år; små stykker pulveriseres og
tages som medicin: J. Anderson, The stone implements of
Yunan s. 1—2.
95. Japan. Stenøxer = tordenkiler: ZfE 10 (430)—(431).
18 (217). Stenøxer = tordenkiler; både øxer og pilespidser
falder ned fra himmelen i uvejr: Franks (og Engelhardt) i
Congress of prehist. archæol. at Norwich (1868) 260 ff. —
Kö, de buddhistiske præsters tordenvåben (se s. 48), findes
afbildet Rockhill, Ethnology of Tibet pl. 41; Guide illustré
au Musée Guimet (1905) s. 263; sstds. s. 153 er en japansk
»goko« urigtig gengivet som et tibetansk tordenvåben.
96. Sibirien. Stenredskaber gælder for tordenstene hos
Giljakerne og Golderne: Aarb. f. nord. Oldk. 1887, 257. Flint-
pilespidser regnes for tordenstene; de kommer tre år efter
nedslaget op til overfladen; som middel mod lændesmærter
drikkes brændevin, hvori tordenstenen har ligget: Gmelin,
Voyage en Sibérie II (Paris 1767) 118—119.
97. Guineakysten. Monrad, Skildring af Guineakysten (Kbh.
1822) 115 (se foranst. s. 14). — I Tschaudyo (Togo) er der fundet
mange tordenstene (= stenøxer); i Tim-distriktet ofres der
til dem: ZfE 31 (188). — I den ethnograflske samling i Na-
tionalmuseet findes tre små øxer (nr. OC I b 1—3) fra Guld-
kysten, hvor Akranegrene kalder dem jongmar limbe o:
gud-øxe (eller øxe-gud?); jfr. Journal of the anthrop. inst.
XII 449 med afbildn. s. 451. — Stenøxer som attributer på
bronzeflgurer fra Benin: ZfE 30 (154). — Stenøxe opstillet
på et Ashanti-alter; ophængt i snor foran døren; pulveri-
seret og brugt som lægemiddel mod rheumatisme; synker
dybt i jorden og kommer op igen efter flere års forløb:
Journ. anthrop. inst. XII, 450. — Tordenguden Sango kaldes
også Dzakuta »stenkasteren«, fordi han kaster de stenøxer
ned, som findes på jorden: Yoruba: Bowen, The Yoruba
language s. XVI (i Smithsonian contribut. to knowledge X
1858), jfr. Evans, Stone implements 2 60.
XIX. 7