Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 97 stykker: brev (i Etnografisk Samlings arkiv) fra van Deintze’ resident for Amboina, af 4/0 1876. 93. Filippinerne. Andree II 38. 94. Kina. Stenredskaber omtales allerede i 8. årh. under navnet p‘i-li = tordenkile: ZfE 21 (493); ligeledes i kejser Kanghis encyklopædi (cit. af Tylor, Early history p. 207; Matériaux pour l’hist. de l’homme 1870, 544, etc.). — Sten- øxer = tordenkiler; farer dybt ned i jorden, kommer op til overfladen i løbet af 9 år; små stykker pulveriseres og tages som medicin: J. Anderson, The stone implements of Yunan s. 1—2. 95. Japan. Stenøxer = tordenkiler: ZfE 10 (430)—(431). 18 (217). Stenøxer = tordenkiler; både øxer og pilespidser falder ned fra himmelen i uvejr: Franks (og Engelhardt) i Congress of prehist. archæol. at Norwich (1868) 260 ff. — Kö, de buddhistiske præsters tordenvåben (se s. 48), findes afbildet Rockhill, Ethnology of Tibet pl. 41; Guide illustré au Musée Guimet (1905) s. 263; sstds. s. 153 er en japansk »goko« urigtig gengivet som et tibetansk tordenvåben. 96. Sibirien. Stenredskaber gælder for tordenstene hos Giljakerne og Golderne: Aarb. f. nord. Oldk. 1887, 257. Flint- pilespidser regnes for tordenstene; de kommer tre år efter nedslaget op til overfladen; som middel mod lændesmærter drikkes brændevin, hvori tordenstenen har ligget: Gmelin, Voyage en Sibérie II (Paris 1767) 118—119. 97. Guineakysten. Monrad, Skildring af Guineakysten (Kbh. 1822) 115 (se foranst. s. 14). — I Tschaudyo (Togo) er der fundet mange tordenstene (= stenøxer); i Tim-distriktet ofres der til dem: ZfE 31 (188). — I den ethnograflske samling i Na- tionalmuseet findes tre små øxer (nr. OC I b 1—3) fra Guld- kysten, hvor Akranegrene kalder dem jongmar limbe o: gud-øxe (eller øxe-gud?); jfr. Journal of the anthrop. inst. XII 449 med afbildn. s. 451. — Stenøxer som attributer på bronzeflgurer fra Benin: ZfE 30 (154). — Stenøxe opstillet på et Ashanti-alter; ophængt i snor foran døren; pulveri- seret og brugt som lægemiddel mod rheumatisme; synker dybt i jorden og kommer op igen efter flere års forløb: Journ. anthrop. inst. XII, 450. — Tordenguden Sango kaldes også Dzakuta »stenkasteren«, fordi han kaster de stenøxer ned, som findes på jorden: Yoruba: Bowen, The Yoruba language s. XVI (i Smithsonian contribut. to knowledge X 1858), jfr. Evans, Stone implements 2 60. XIX. 7