Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

96 Chr. Blinkenberg 91. Kambodja. Forhistoriske stenredskaber anses for tor- denstene: Noulet, L’åge de la pierre polie et du bronze au Cambodge (Toulouse 1879) 10. 92. Malakka, Sumatra, Java m. fl. øer. — Hos Malajerne på Celebes, Malakka m. m., hos Batakkerne og andre stammer gælder præhistoriske stensager for tordenstene. Man siger, at de altid træffes i nærheden af træer, som er ramte af lynet. For at frembringe regn omvikler man stenen med blade og lader den om natten ligge i et kar med vand: G. A. Wilken, Handleiding v. d. volkenkunde van Nederlandsch- Indié, Leiden 1893, 85 f. (her citeres Wilken, Het animisme bij de volken v. d. Ind. Archipel I 134—137; Pleyte, De praehistor. steenen wapenen uit den oostindischen Archipel, Bijdr. t. d. taal-, land- en volkenkunde van Nederl. Indié, 5 volgr. II 586 ff.). — Malajerne på Sumatra og Malakka kalder stenøxerne tordenstene: Matériaux pour l’hist. de l’homme 1885, 484; ZfE 1879 (300); Nature 34, 52. — Java: Archæol. journ. XI 121; C. Leemans, i Tijdschrift voor de wis- en natuurkund. wetensch. V 112. — Java: Stenredska- berne kaldes >tordentænder<; lynet slår ofte ned i palme- træer, især når de står alene, adskilte fra andre, og kløver dem undertiden på samme måde, som et kraftigt øxeslag vilde gøre; de indfødte tror, at træet virkelig er blevet ramt af en kile, og påstår, at en sådan ofte er funden i nærheden af det ramte træ, når man har gravet dybt nok ned i jorden: Boulin, Compte rendu de l’acad. des sciences 67 (1868), 1326 efter meddelelse af Van de Poel, resident for Cheribon. — Stenredskaber og forskellige andre stene opfattes som tor- denstene, der farer ned med lynet; de borer sig dybt i træer, der rammes af lynet; ægthedsprøve: tøj, der vikles om stenen, brænder ikke, når stenen lægges på ild; våben, hvæssede på tordenstenen, gennemborer alt; tordenstenen værner mod sår; den lægges i vand, der drikkes, eller bruges udvendig mod sygdom (feber, øjenbetændelse): G. E. Rumphius, De amboinsche Rariteit-Kamer (1741) 207 ff. — Amboina: Almin- delig bliver stenøxerne af befolkningen antagne for torden- stene, hvorfra også deres navn »bidji goentoer« eller efter deres form »gigik goentoer< (o: tordentænder) stammer. De holdes i høj ære som talismaner, idet der tillægges dem en særegen helbredelseskraft. Som sådanne vare nogle alt i umindelige tider bievne opbevarede i familierne som arve-