Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Chr. Blinkenberg
91. Kambodja. Forhistoriske stenredskaber anses for tor-
denstene: Noulet, L’åge de la pierre polie et du bronze au
Cambodge (Toulouse 1879) 10.
92. Malakka, Sumatra, Java m. fl. øer. — Hos Malajerne på
Celebes, Malakka m. m., hos Batakkerne og andre stammer
gælder præhistoriske stensager for tordenstene. Man siger,
at de altid træffes i nærheden af træer, som er ramte af
lynet. For at frembringe regn omvikler man stenen med
blade og lader den om natten ligge i et kar med vand: G.
A. Wilken, Handleiding v. d. volkenkunde van Nederlandsch-
Indié, Leiden 1893, 85 f. (her citeres Wilken, Het animisme
bij de volken v. d. Ind. Archipel I 134—137; Pleyte, De
praehistor. steenen wapenen uit den oostindischen Archipel,
Bijdr. t. d. taal-, land- en volkenkunde van Nederl. Indié,
5 volgr. II 586 ff.). — Malajerne på Sumatra og Malakka
kalder stenøxerne tordenstene: Matériaux pour l’hist. de
l’homme 1885, 484; ZfE 1879 (300); Nature 34, 52. — Java:
Archæol. journ. XI 121; C. Leemans, i Tijdschrift voor de
wis- en natuurkund. wetensch. V 112. — Java: Stenredska-
berne kaldes >tordentænder<; lynet slår ofte ned i palme-
træer, især når de står alene, adskilte fra andre, og kløver
dem undertiden på samme måde, som et kraftigt øxeslag
vilde gøre; de indfødte tror, at træet virkelig er blevet ramt
af en kile, og påstår, at en sådan ofte er funden i nærheden
af det ramte træ, når man har gravet dybt nok ned i jorden:
Boulin, Compte rendu de l’acad. des sciences 67 (1868), 1326
efter meddelelse af Van de Poel, resident for Cheribon. —
Stenredskaber og forskellige andre stene opfattes som tor-
denstene, der farer ned med lynet; de borer sig dybt i træer,
der rammes af lynet; ægthedsprøve: tøj, der vikles om stenen,
brænder ikke, når stenen lægges på ild; våben, hvæssede
på tordenstenen, gennemborer alt; tordenstenen værner mod
sår; den lægges i vand, der drikkes, eller bruges udvendig
mod sygdom (feber, øjenbetændelse): G. E. Rumphius, De
amboinsche Rariteit-Kamer (1741) 207 ff. — Amboina: Almin-
delig bliver stenøxerne af befolkningen antagne for torden-
stene, hvorfra også deres navn »bidji goentoer« eller efter
deres form »gigik goentoer< (o: tordentænder) stammer. De
holdes i høj ære som talismaner, idet der tillægges dem en
særegen helbredelseskraft. Som sådanne vare nogle alt i
umindelige tider bievne opbevarede i familierne som arve-