ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
96 Chr. Blinkenberg 91. Kambodja. Forhistoriske stenredskaber anses for tor- denstene: Noulet, L’åge de la pierre polie et du bronze au Cambodge (Toulouse 1879) 10. 92. Malakka, Sumatra, Java m. fl. øer. — Hos Malajerne på Celebes, Malakka m. m., hos Batakkerne og andre stammer gælder præhistoriske stensager for tordenstene. Man siger, at de altid træffes i nærheden af træer, som er ramte af lynet. For at frembringe regn omvikler man stenen med blade og lader den om natten ligge i et kar med vand: G. A. Wilken, Handleiding v. d. volkenkunde van Nederlandsch- Indié, Leiden 1893, 85 f. (her citeres Wilken, Het animisme bij de volken v. d. Ind. Archipel I 134—137; Pleyte, De praehistor. steenen wapenen uit den oostindischen Archipel, Bijdr. t. d. taal-, land- en volkenkunde van Nederl. Indié, 5 volgr. II 586 ff.). — Malajerne på Sumatra og Malakka kalder stenøxerne tordenstene: Matériaux pour l’hist. de l’homme 1885, 484; ZfE 1879 (300); Nature 34, 52. — Java: Archæol. journ. XI 121; C. Leemans, i Tijdschrift voor de wis- en natuurkund. wetensch. V 112. — Java: Stenredska- berne kaldes >tordentænder<; lynet slår ofte ned i palme- træer, især når de står alene, adskilte fra andre, og kløver dem undertiden på samme måde, som et kraftigt øxeslag vilde gøre; de indfødte tror, at træet virkelig er blevet ramt af en kile, og påstår, at en sådan ofte er funden i nærheden af det ramte træ, når man har gravet dybt nok ned i jorden: Boulin, Compte rendu de l’acad. des sciences 67 (1868), 1326 efter meddelelse af Van de Poel, resident for Cheribon. — Stenredskaber og forskellige andre stene opfattes som tor- denstene, der farer ned med lynet; de borer sig dybt i træer, der rammes af lynet; ægthedsprøve: tøj, der vikles om stenen, brænder ikke, når stenen lægges på ild; våben, hvæssede på tordenstenen, gennemborer alt; tordenstenen værner mod sår; den lægges i vand, der drikkes, eller bruges udvendig mod sygdom (feber, øjenbetændelse): G. E. Rumphius, De amboinsche Rariteit-Kamer (1741) 207 ff. — Amboina: Almin- delig bliver stenøxerne af befolkningen antagne for torden- stene, hvorfra også deres navn »bidji goentoer« eller efter deres form »gigik goentoer< (o: tordentænder) stammer. De holdes i høj ære som talismaner, idet der tillægges dem en særegen helbredelseskraft. Som sådanne vare nogle alt i umindelige tider bievne opbevarede i familierne som arve-