Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 Tordenvåbenet i kultus og folketro. 95 British Mus. Catal. p. 124 ff. pi. 25 (Kadflses II; trisula som hovedtyp på en lille guldmønt pi. 25, 10), 129 ff. pi. 26 (Kanerkes), 159 ff. pi. 29 (Bazodeo). e. Moderne dyrkelse af stenøxer i Syd-Indien; jfr. s. 15ff. I den ethnogratiske samling i Nationalmuseet findes bl. a. føl- gende herhen hørende sager: OB c I 27—30: en række stenøxer fra Malayalerne på Shevaroybjærgene, indsamlede ved mis- sionær Løventhai (brev fra L. af 6/101893 s. 9—10); OBcI31: 7 stenøxer fra samme egn, indsamlede ved missionær Berg; Da 601 — 603: fuldstændigt sæt af sagerne fra et Paria-alter i egnen ved Vellore, oversendt af missionær Løventhai (brev fra L. af 10/4 1895 s. 14—15); Da 604: sæt af 3 stene fra et andet Paria-alter, ligeledes fra L. (brev afM/41895 s. 16—20). Ifølge L.s brev repræsenterede stenene Da 601 Mari-Attal (kolera- og koppe-gudinden), hvad der sædvanlig var tilfæl- det; i et par enkelte byer (samme brev s. 18) skulde de til- svarende stene repræsentere Ganesa og i nogle egne længere syd på (samme brev s. 14) forfædrenes ånder. Deraf slutter Løventhai (s. 18), at stentilbedelsen er ældre end Mari-Attal- dyrkelsen og mere tilfældigt er sammenknyttet med denne. Se iøvrigt texten s. 15 ff., hvor det væsentlige af Løventhais fortrin- lige oplysninger om de af ham tilvejebragte sager er aftrykt. — Mulig uden forbindelse med tordenstensforestillingen er det, at Badagaerne i Syd-Indien anser stenøxerne (der kal- des svayamphu o: selvfødte) for middel mod barnløshed: ZfE 8 (199) f.; exemplarer i Museum fur Völkerkunde i Ber- lin (1 c 5171. 5173—79). 89. Assam. Stenøxer = tordenstene: Journ. anthrop. inst. I s. LXII. 90. Birma. Stenøxer = tordenkiler (mo-gio): ZfE 23 (695); 26 (589). Proc. Asiat, soc. of Bengal 1869, 182 ff: Stenøxer kaldes tordenkiler; synker dybt i jorden, men kommer efter omtrent et års forløb af sig selv op til overfladen; forskel- lige ægthedsprøver (træ afhugget med stenøxen spirer ikke mer; modstår bøsseskud o. a.); værner huse mod ild; tages pulveriseret mod indvendige sygdomme. — Stenøxer farer ved lynnedslaget ned i jorden; kommer op igen og kan findes ved gravning 3 år senere; pulveriserede småstykker deraf læger øjensygdom : Proc. soc. antiqu. 2. ser. III 97. Jfr. Matériaux pour l’hist. primitive de l’homme XXII (1888) 35.