ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
94 Chr. Blinkenberg tordenstenen og mælk, malkning, mælkegivende køers syg- domme o. s. v. i Nord-Europa; men den mulige sammenhæng er hidtil ikke tydet med nogen sikkerhed (jfr. Mannhardts tydningsforsøg, Die Götterwelt I 194: regnen = den himmel- ske mælk). e. Den græske keraunos forekommer jævnlig på mønter, hvad der i alt fald delvis har sin grund i kultus. Som hoved- typ på mønter fra Demetrios, konge i Indien, Euthydemos I’s efterfølger, c. 200 f. Chr.: Brit. Mus. Catal. p. 163 pi. 30, 3 (med græsk og indisk omskrift). Ofte i Zeus’s eller Athenas hånd: mønter fra Baktrien og Indien fra kongerne Diodotos, Agathokles, Heliokles, Archebios, Azes, Vonones, Spalirises [Zeus] og Apollodotos II, Stralon I, Menandros, Dionysios, Zoilos, Apollofanes, Amyntas, Azes [Athena]. På noget yngre mønter, fra kong Hooerkes (OOHPKE, Huvishka: 111—129 e. Chr.), findes keraunos tillige med treforken og andre at- tributer tildelt den flrearmede Siva: det græske tordenvå- bens overførelse til den national-indiske forestillingskreds er her fuldbyrdet: Brit. Mus. Catal. p. 147 pi. 28, 15 (jfr. introduction s. LI). d. Sivas våben kaldes i de litterære kilder dels blot cula (o: spid, spyd), hvorefter guden fører tilnavnet culin, cu- lapcini o. a., dels tricula (o: trefork). Professor Dines An- dersen har godhedsfuldt meddelt mig følgende citater fra Mahabharata i oversættelse. XIII 860 ff. fortælles, at kong Mandhätar blev dræbt af jætten Lavana med Sivas sula, som han havde lånt; der fortsættes: »denne sula har overvættes skarpe spidser, er meget frygtelig og skrækindjagende, som een der står truende med panden trukken sammen i tre rynker*). Den er uden røg (o: luende klar), flammende som den opgående dødssol (o: solen ved verdens ende), ubeskri- velig, med slanger i hånden ligesom Antaka (o: dødsguden, Yama) med sin snøre i hånden.« III 14551 hedder det i en beskrivelse af gudernes slagorden og deres våben: »og bag efter Yama kommer Rudras treoddede, skarpe, herligt pry- dede sula ved navn den sejrrige.« — På mønterne fra kon- gerne over Baktrien og Indien findes trisula og Siva selv oftere afbildet fra Kadfises II (OOHMO KAzhbICHC) af: se H. H. Wilson, Ariana antiqua, London 1841; v. Sallet i Zeit- schrift fur Numismatik VI (1879) 165 ff. 271 ff. pl. IV—X; •) Der menes de tre lodrette rynker over næseroden, af denne form ) | (.