Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 93 givelser af øxer, der måske kunde have samme betydning (British Mus. photogr. nr. 352 a). c. Om fetischdyrkelse af kølle, spyd og andre våben og redskaber se: A. de Longpérier, Oeuvres completes I 170; samme, Congrés préhistor. de Paris 1867, s. 37; Heuzey, Revue archéol. 1887 II 259 ff.; samme, Catalogue des anti- quités chaldéennes s. 78; Heuzey og Sarzec, Découvertes en Chaldée pi. 30 bis nr. 13 b = Rev. archéol. 1887 II 273 — Maspéro I 642; Scheil, Recueil de travaux XVI 176 f. (Jfr. s. 41 ovenfor). d. Om den babvlonisk-assyriske tordengud (Adad) se s. 27 og 45 f. 88. Indien (med Baktrien, Ariana m. m.). a. Efter Rig-Veda er tordenkilen (vajra) Indras sædvan- lige våben i kampen mod hans fjender; han har selv dannet den (I 121, 3), eller den er dannet af Tvashtar (VI 17, 10); den har 1000 spidser og 100 ægge osv. (stederne af Rig-Veda til dels aftrykte hos Roscher, Die Gorgonen s. 66—67). Den kaldes vajras ayasas o: af jærn eller kobber, en enkelt gang ciQman (o: sten, græ. t’z/iw, jfr. Perkuno akmu 68) ayasas, eller v. hiranyayas o: gylden, aim. tilnavn til gudernes sager (se Grassmann, Wörterbuch zum Rig-Veda). Roden i navnet vajra betyder hård, stærk; vajra — diamant, men ogsaa navn på planter med mælkesaft (euphorbia). b. I en yngre præstemythe, Mahabharata IX 51, for- tælles om den store bodsøver, vismanden (rshi) Dadhica, at Indra blev bange for hans askese og søgte at friste ham, men forgæves. Under en krig med dæmonerne (Asuraerne) vidste Indra ikke råd; hans eneste udvej var at danne et våben af Dadhicas knokler. På gudernes bøn opgav Da- dhica livet, og af hans ben lavede Indra tordenkiler, kaste- skiver og køller af forskellige slags til kampen. Dadhica nævnes i Rig-Veda 184, 13 under formen Dadhyafic: »Indra slog med D.s knokler 99 Vritraer (o: uhyrer)«; men her siges ikke, at der er dannet en tordenkile af knoklerne. Da- dhica betyder >stænkende mælk«; Indra giver ham (ifølge Rig-Veda X 48, 2, der dog er vanskeligt at tyde) »kuhreiche Stalle«. [Ved tilvejebringelsen og tydningen af stoffet fra Sanskrit-litteraturen har professor Dines Andersen ydet mig godhedsfuld hjælp.] — Mærkelig er den forbindelse mellem tordenvåbenet og mælk, der på forskellig måde ytrer sig i de ældre indiske kilder: den minder om forbindelsen mellem