Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
93
givelser af øxer, der måske kunde have samme betydning
(British Mus. photogr. nr. 352 a).
c. Om fetischdyrkelse af kølle, spyd og andre våben og
redskaber se: A. de Longpérier, Oeuvres completes I 170;
samme, Congrés préhistor. de Paris 1867, s. 37; Heuzey,
Revue archéol. 1887 II 259 ff.; samme, Catalogue des anti-
quités chaldéennes s. 78; Heuzey og Sarzec, Découvertes en
Chaldée pi. 30 bis nr. 13 b = Rev. archéol. 1887 II 273 —
Maspéro I 642; Scheil, Recueil de travaux XVI 176 f. (Jfr.
s. 41 ovenfor).
d. Om den babvlonisk-assyriske tordengud (Adad) se
s. 27 og 45 f.
88. Indien (med Baktrien, Ariana m. m.).
a. Efter Rig-Veda er tordenkilen (vajra) Indras sædvan-
lige våben i kampen mod hans fjender; han har selv dannet den
(I 121, 3), eller den er dannet af Tvashtar (VI 17, 10); den
har 1000 spidser og 100 ægge osv. (stederne af Rig-Veda
til dels aftrykte hos Roscher, Die Gorgonen s. 66—67). Den
kaldes vajras ayasas o: af jærn eller kobber, en enkelt gang
ciQman (o: sten, græ. t’z/iw, jfr. Perkuno akmu 68) ayasas,
eller v. hiranyayas o: gylden, aim. tilnavn til gudernes sager
(se Grassmann, Wörterbuch zum Rig-Veda). Roden i navnet
vajra betyder hård, stærk; vajra — diamant, men ogsaa navn
på planter med mælkesaft (euphorbia).
b. I en yngre præstemythe, Mahabharata IX 51, for-
tælles om den store bodsøver, vismanden (rshi) Dadhica, at
Indra blev bange for hans askese og søgte at friste ham,
men forgæves. Under en krig med dæmonerne (Asuraerne)
vidste Indra ikke råd; hans eneste udvej var at danne et
våben af Dadhicas knokler. På gudernes bøn opgav Da-
dhica livet, og af hans ben lavede Indra tordenkiler, kaste-
skiver og køller af forskellige slags til kampen. Dadhica
nævnes i Rig-Veda 184, 13 under formen Dadhyafic: »Indra
slog med D.s knokler 99 Vritraer (o: uhyrer)«; men her
siges ikke, at der er dannet en tordenkile af knoklerne. Da-
dhica betyder >stænkende mælk«; Indra giver ham (ifølge
Rig-Veda X 48, 2, der dog er vanskeligt at tyde) »kuhreiche
Stalle«. [Ved tilvejebringelsen og tydningen af stoffet fra
Sanskrit-litteraturen har professor Dines Andersen ydet mig
godhedsfuld hjælp.] — Mærkelig er den forbindelse mellem
tordenvåbenet og mælk, der på forskellig måde ytrer sig i
de ældre indiske kilder: den minder om forbindelsen mellem